FRIKADELLER, SOLGRYN OG RO

Jeg var i Irma forleden…

“Adr, der er mug på de der frikadeller. far.”

“Nej skat” svarer faren til sin ca. 8-årige søn. “Det er fedt.”

“Ej, hvor klamt. Wow de der kaviar er dyre.”

Faren fortæller en del om priserne på kaviar. Drengen: “Hvor mange kaviar, eller æg, tror du far, en fisk lægger om året?Hva’ hva’ hva’? Jeg tror ikke, det er mere end 10.”

Faren virkede fraværende nu, mens sønnikes spørgsmål fortsat regnede ned over ham.

Vi skal som forældre tit huske at melde klart ud til vores børn, hvornår det er tid til hvad.

Jeg glemte det selv dagen lige inden jul, da Rebekka var med mig ude at handle. Hun fandt en pakke Solgryn, og mens jeg spekulerede på, hvor vanillestænger og grødris befandt sig, og om der egentlig stod det hele på sedlen, begyndte hun at læse højt fra Solgryn-pakken – bl.a. at man bruger flere muskler på at være sur end glad, at hørelsen bliver forringet, når man er mæt, og at støv mest består af hudceller.

Pludselig gik det op for mig, hvor umulig situationen var, og jeg bad Rebekka tage et billede af al den der fakta, så hun senere kunne hun fortælle mig om det. Men lige nu ville jeg have helt ro, for ellers ville handleriet gå helt galt.

Vi belaster vores system unødigt, når vi forsøger at multitaske. Det går bagefter udover børnene, fordi vores lunte bliver så kort. Når vi melder klart ud, hvornår det fx er tid til snak og hvornår det er tid til indkøb uden snak, træner vi dem også i at læse andres behov, have situationsfornemmelse, og at der indimellem er brug for at holde igen og vente.

Det vil gøre resten af deres liv sammen med andre mennesker så meget nemmere.

– Vi skal bare forsøge ikke at bebrejde ungerne for, at de er videbegærlige, snakkesalige osv. Det gør vi heller ikke, hvis vi på en respektfuld måde beder om ro til at gøre en ting af gangen.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.