FREDAGSINSPIRATION #2: “Jeg gider ikke”

Jeg introducerede jer i sidste uge for den utroligt inspirerende kvinde, Ingrid Skov, der giver mennesker mere overskud gennem moderne kropsarbejde. Hvis ikke du læste med, kan jeg gentage, at Ingrid har en så mangfoldig bagage som skuespillerinde, Gotved-gymnastisklærerinde, en master i sundhedsantropologi og et bred viden om den tidløses visdoms indsigt i krop og sind.

Ingrid gæsteblogger her på holdaf.dk 4 fredage i træk for at inpspirere dig og mig til at få mere overskud i hverdagen. Læs med i dag om bækkenbunden, der – som Ingrid skriver – ligger dér hvor benene mødes, som Kattegat og Vesterhavet på Grenen. Ordet er dit, Ingrid:

Jeg gider ikke!

Jeg led i mange år af kronisk bækkenbunds-ugidelighed. Jeg gad ikke bækkenbundsøvelser. Jeg gad ikke knibe. Jeg gad ikke tælle…

Gider, det er der ikke noget der hedder, svarede min farmor altid, når der som barn var noget, jeg ikke gad. Det kunne være en gåtur i regnvejr. Du har godt af noget luft! Det svar forstod jeg ikke. Gider findes, gider ikke findes også… og hvad vidste hun om, hvad jeg havde godt af!

Det var før Jesper Juuls bog « Dit kompetente barn », så jeg kom ud at gå.

I bedste fald bliver kompetente børn til kompetente voksne. Dette blogindlæg er en opfordring til, at vi generobrer denne kompetence, også når det kommer til vores krop.

Hvad ville du sige til dit barn, hvis han eller hun kørte sur i at lære de uregelmæssige engelske udsagnsord udenad? Lad nu være med at være så doven, kan du så få dem lært!? Eller ville du anerkende, at det ikke så ud til at fungere bare at sidde dér og terpe og foreslå i fællesskab at finde en anden måde at få dem lært?

Svaret afhænger nok af dit overskud i det givne øjeblik. Måske du ikke orker at hjælpe, men bare anerkender, at det ikke ser ud til at fungere. Neutral observation. Du er ikke doven, du er ikke dum, det er ikke nogens skyld, det virker bare ikke. Det er allerede stort. Tak mor, jeg elsker dig!

Det samme synes jeg vi skal gøre, når det kommer til bækkenbundstræning. Anerkend, at det ikke fungerer (hvis det ikke fungerer). Neutral observation. Det virker ikke. Stop med at påtage dig skyld og dårlig samvittighed og brug i stedet energien på at søge andre veje.

Muskler står ikke alene. De arbejder sammen på kryds og tværs og skaber dermed bevægelse. Bækkenbunden er ikke en isoleret ø i Stillehavet. Den ligger dér hvor benene mødes, som Kattegat og Vesterhavet på Grenen. Min kroniske bækkenbunds-ugidelighed førte mig ind i gammel Østerlandsk historie om chakrasystemet. Hér er bækkenbunden ikke er bunden af bækkenet, men en del af vores rodchakra, som fortsætter ud i ben og fødder.

Det gav mening! Jeg fik en forbindelse, som pludselig gjorde det muligt at mærke bækkenbundens muskler svare med et lille håndtryk, når jeg satte en fod til jorden. Musklerne begyndte at « huske sig selv ». Spontant begyndte jeg at give mig selv dette lille « håndtryk », også når jeg stod stille. Jeg kunne mærke, at det gjorde det nemmere for mig at stå fast og holde roen og jordforbindelsen, også når bølgerne omkring mig gik højt.

Sommeren er idéel til at skabe nye forbindelser. Hér er en lille kick-starter :

- Gå med bare fødder så ofte du kan. Rul fra hæl til tå.

- Ned i tempo. Ikke løbe 10 meter foran dig selv.

- Stå med vægten på begge ben uden at overstrække dine knæ, det afbryder forbindelsen.

- Tip bækkenet lidt ind under dig.

- Leg med at stå og presse fødderne ned i jorden og fra hinanden, uden at flytte dem.

- Gå i ture i havet med vand til lårene, det giver modstand, så forbindelsen bliver tydelig.

Kroppen bliver stærk af at blive brugt, ligesom sprog læres ved at blive talt. Tænk at du skal pleje forbindelsen til din krop snarere end at træne musklerne.

Ovenboen til rodchakraet hedder Hara. Hara er et lystigt bekendtskab, jeg skal fortælle dig om næste fredag.

Kærlig hilsen

Ingrid