Er det her ikke noget af det mest kedelige, du længe har set?
Det er kantstenen på den p-plads, hvor vores bil holder. Da pigerne og jeg gik ned til bilen i morges, ænsede jeg overhovedet ikke den kantsten, fordi den jo er så kedelig. Men Rebekka står pludselig og tæller. Jeg fryser og beder hende om at gå ind i bilen:
“12, 13, 14, 15, 16. Der kan stå 16 babyer her ved siden af hinanden.” Er det ikke vildt. Børn ser og oplever de vildeste ting – kan få så meget ud af intet. En kedelig kantsten lagt af 16 sten – ja selvfølgelig er det da oplagt at forestille sig, at der lige er en sten til hver, hvis der nu skulle komme 16 babyer forbi!
Ej, hvor det minder mig om vigtigheden af, at vi voksne så ofte som muligt husker, husker, husker at trække vejret i bund og lade tiden stå stille. Så børnene kan få lov til at forvandle det grå til et bombardement af farver med deres fantastiske fantasi. Og så vi kan få glæde af børnenes magiske evner.
Du får lige en til af Rebekkas fortryllelser af noget kedeligt til noget helt skønt. Da hun i forgårs skulle falde i søvn, bad hun mig nævne en ting, der var virkelig kedelig. Hun tænkte, at hvis hun nu tænkte på det, så ville hun hurtigere falde i søvn.
Jeg foreslog kørsel på motorvejen. “Ja, måske” svarede hun, men forsatte: “Nogle gange er det nu meget sjovt. Hvis man ser nogle skægge ting ud af vinduet og så kan man nemlig også sidde og tænke i sit eget ro.“
“Sidde og tænke i sit eget ro” – er det ikke bare fine ord? Det vil jeg huske at nyde, næste gang jeg er passager i en bil.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Én kommentar
Skønt som børn kan se nogle helt andre ting, end vi andre ser!
Min datter på 4 kom med denne fine betragtning, da vi var i Kattegatcenteret for nylig: Hun lagde mærke til en stime fisk og sagde så: “Se, de der fisk er til gymnastik!” – for de bevægede sig jo i samme mønster alle sammen!
Herligt, synes jeg!