FRA BØRN OG FULDE FOLK…

Forleden var Rebekka og jeg var til wellness-aften i pigernes klub. Virkelig fint arrangement, hvor mødre og døtre i en helt afslappet atmosfære tog fodbad, lagde ansigtsmaske – og neglelak – på hinanden…

Jeg masserede også Rebekka på ryggen, og det var så dejligt, at hun bad om massage igen i går aftes, da hun skulle sove. Vi havde gæster, så jeg svarede, at jeg ville gøre det i morgen, for lige nu ville jeg gerne ned til gæsterne.

“De kan godt være lidt alene. Det er også godt at øve sig lidt mor” svarede Rebekka.

Godt at øve sig for gæsterne?” spurgte jeg undrende.

Nej, godt for dig at øve dig på ikke hele tiden at være med i en samtale!!

Og hun har så ret så ret. Ét er at jeg taler utroligt meget – da Mikkel og jeg havde været kærester i et lille stykke tid, spurgte han forsigtigt: “Louise, kan vi ikke bare være lidt stille!” Et andet er, at jeg det ville være rart at være bedre til ikke at gøre sig til den hovedansvarlige for, at en samtale udvikler sig og at alle i et selskab stortrives. Lige at kunne læne sig tilbage uden ord. Dét vil jeg øve mig på.

P.S. Det var i går Nadia tog hul på den første telesummit i Mor Lounge back to basic. Den er tilgængelig de næste to døgn, så du kan høre hudløst ærlige og meget meget kloge Nadia give inspiration til at Slippe den dårlige samvittighed og bruge sin intution som rettesnor i forældreskabet.
Vi havde som sagt gæster, og da ingen af dem har børn, fik vi ikke lige hørt det i går. Så jeg glæder mig virkeligt meget til at høre Nadias stemme senere i dag. – Hvis du skriver dig op til de gratis telesummits lige her, så venter der dig 9 fantastiske interviews, der kan lyse op i de næste måneder i den mørke tid.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.