FORKÆL DIG SELV

Jeg synes, mange dage på det sidste har været svære. Mange nye og vanskelige ting i forbindelse med mit ph.d.-projekt, for lidt søvn og flere foredrag mens jeg var PMS (fordi jeg havde glemt at tage de mirakuløse FEMAL, der ellers fjerner alle symptomer som tristhed, sortseersyn, manglende overblik, irritation osv.)

Men nu er mit hjerte ved at flyde over af glæde. Jeg er alene hjemme denne søndag. I stedet for kun at bruge tiden på at arbejde som jeg ellers havde planlagt, gjorde jeg det, der var bedst nu og her – det jeg havde behov for: Cyklede afsted i det stille disede vejr hen til vores yndlingssted. Krogerup i Humlebæk – der hvor de pakker frugt- og grøntkasserne fra Aarstiderne. Deres gårdbutik er fantastisk, og efter at have givet mig tid til at mærke og snuse og bevæge mig stille mellem økologiske herligheder, drak jeg deres smovselækre varme chokolade i en varm solstribe.

Og det gjorde så godt, at da jeg kom hjem, blev jeg pludselig opmærksom på alle mulige småting, jeg er taknemmelig for. De kommer her. (Hvis du tænker, hvad alt det her har med børn at gøre, kan jeg kun bekræfte dig i, at det har det ikke! Men det handler om, hvor vigtigt det er – hvis vi vil være de bedste versioner af os selv som forældre – indimellem at trædes på bremsen. Stoppe op og skabe rum for selvforkælelse og nydelse af livet.) Så her kommer en billedkavalkade af min taknemmelighed i dag:

Se, her er ikke mindre end 4 bakker hindbær, som vi skal have til dessert i aften med flødeskum. De koster næsten ingenting om søndagen på Krogerup, hvor mange ting kommer på tilbud.

Og her er de tulipaner, jeg købte til mig selv i går.

Vi putter pesto under det meste herhjemme – pigerne er fx vilde med ristet rugbrøds-klapsammener med pesto, hvidløgsflødeost, salat, agurk og rød peber. Nå, men nu har jeg lavet en fattigmandsversion, der næsten er lige så god som dem med basilikum. Det er en masse grønkål puttet i stavblenderen med hvidløg, olie, salt og solsikkekerner. – Jeg fik opskriften af min ven Uffe, som laver alt muligt, jeg kun kan anbefale.

Vores opslagstavle er – jahh, turkis. Der kan skrives på den, og de fåes i alle mulige farver, bl.a. i Notre Dame.

På cykelturen så jeg det her:

Og til sidst skal du se vores solstråle – Manna – som man ikke kan andet end at være taknemmelig for:

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.