Til et foredrag jeg holdt for nyligt var der en skøn mor med et imponerende overskud. Hun sagde, at hvis hun kom til at true sin 3-årige datter, når hun ikke ville have børstet tænder, så handlede det om kun at læse 2 bøger i stedet for 4. Og hun elskede så meget at ligge på gulvet at lege sammen med sin datter, at det kunne stå på i timevis.
Og så var det, hun spurgte, om man kunne komme til at gøre for meget godt for sit barn? Om hun fx burde sige nej noget oftere, når datteren bad, om de dog ikke skulle lege sammen?
Jeg har virkeligt tænkt meget over det spørgsmå.. Og ledt efter et godt og endegyldigt svar, som bare ikke dukkede op.
Og så her til aften gik det op for mig, at der ikke findes et endegyldigt svar. For det afhænger helt og aldeles af den enkelte forælder og det enkelte barn:
Hvis man er vild med lege med LEGO i timevis og kan glemme tid og sted, mens legen står på, så leg løs, siger jeg bare. Men hvis man ligger anspændt med en indestængt irritation mod de farvede klodser, så rejs dig op, og sig til dit barn, at du ikke har lyst til at lege.
Hvis dit barn generelt er hjælpsomt og også kan vente på sin tur og tage hensyn, når det leger med andre børn, så er der absolut ingen ko på isen. Og legen på gulvet kan fortsætte. Men hvis dit barn ofte opfører sig egoistisk, fordi det altid får jer derhjemme til at hoppe og springe. Eller hvis det aldrig nogensinde på egen hånd kan finde på sjove ting af og sager, så er det tid til mindre legetid med dig.
En sidste ting jeg vil sige ift. at gøre meget godt for sit barn: Godt er for mig det, der nærer barnets sjæl. Det, der får barnet til at blomstre, få mere overskud og lyst til at række ud mod omverden. Så at servicere sit barn som en regel (gerne som en undtagelse, for alle har godt af indimellem at blive forkælet) er ikke godt. For så fjerner vi muligheden for, at barnet vokser og gror ved at opleve, hvor meget det egentlig formår. Og konfliktsky at give efter for barnets luner og lyster er heller ikke godt.
P.S. Jeg kan godt lide at lede efter svar på spørgsmål. Så tøv ikke med at spørge om det, du synes er svært at se løsninger på i hverdagen. Altså ikke hvis det har noget med computere eller stoppede afløb at gøre – min hjerne er altså kun indstillet på noget med menneskelige relationer.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
2 kommentarer
Hej Louise
Tak for dit inspirerende foredrag på atp. Vi har allerede en gladere dreng fordi jeg er holdt op med at skælde så meget ud og lover at gøre ting senere (og mene det) i stedet for bare at sige nej.
Jeg har et spørgsmål som jeg ikke fik stillet. Hvad kan man gøre, når ens 2½ årige søn synes han skal lege fangeleg, når jeg siger at han skal komme hen til mig og få børstet tænder/have overtøj på osv. Jeg ved ikke om jeg skal blive ved med at sige han skal komme hen til mig eller om jeg skal ignorere ham til han kommer (for ikke at give opmærksomhed til den mindre gode opførsel).
venlig hilsen
Jette
Kære Jette,
Rigtig godt spørgsmål. Jeg går først i tænkeboks nu, for ugen har været fyldt op med 2 barnedåber og 2 fødselsdage i familien. Men et af de kommende indlæg kommer til at handle om jeres udfordring derhjemme.
Kærligst fra Louise