Hannah går til fodbold mandag og onsdag, og Rebekka spiller håndbold tirsdag og torsdag. Ret upraktisk, for dermed er det jo begrænset, hvor mange rolige dage, der er til overs, hvor vi alle fire er samlet derhjemme. Særligt efter at Rebekkas håndboldtræning er udvidet til 2 1/2 time!
Det gør det ikke lettere, at der er Manna, der skal luftes, venner der skal bruges tid på + diverse kampe, som er strøet ud imellem det hele.
Jeg er elendig til logistik, og er desuden nostalgisk anlagt, så jeg har med længsel tænkt på pigernes børnehavetid, hvor vi om eftermiddagen kunne samles over teen og så i fred og ro sysle med hvert vores.
Uden held har Mikkel og jeg derfor forsigtigt spurgt til, om pigerne nu også var heeelt sikre på, at de var så glade for deres sportsgren! De er blevet sure hver gang, vi har spurgt. Forståeligt nok – de er helt vildt glade for deres sport, og har fået virkelig gode venner, så selvfølgelig skal der ikke pilles ved det.
Og dog.
For jeg har fundet et snedigt kompromis. Som Mikkel og jeg har valgt at insistere på, selvom pigerne synes, det lød helt vildt neder’n. Nemlig at de hver især i hveranden uge skipper en træningsgang. Dermed får vi en hverdag om ugen, udover fredag, uden aktivitet og nogen der skal drøne ud af døren og kommer sent hjem.
Måske er det forkert. Og jeg vil slet ikke hævde, at det da bare må være løsningen for alle. Men jeg tror uden tvivl, at det er vigtigt, at vi stiller os selv det spørgsmål, om vi har en hverdag, vi trives med. Og gør vi ikke det, må vi kigge på, hvor der kan skabes forandringer.
Hos os viste denne løsning sig at være til det bedre.
Vi startede i sidste uge, og i går sagde jeg til Hannah, at det var bedst, hvis hun sprang sin træning over i dag. Bl.a. fordi hun har haft nogle lange besværlige dage på det sidste. Hun brokkede sig. Men inden hun skulle sove, sagde hun: “Pyha, jeg er helt lettet over, at jeg ikke skal afsted til fodbold i morgen.”
Som Anna Skyggebjerg siger i sin vigtige bog Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor: Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor,
turde jeg bestemme:
“Jeg vil gerne høre jeres mening, men i sidste ende er det mig, der bestemmer.”
Børnene hader det. Og elsker det.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Én kommentar
Ihhh…hvor jeg kender det – fritidsinteresserne fylder meget i hverdagen.
Jeg har nogle gange dårlig samvittighed over, at jeg lader mine børn springe over …enten fordi jeg kan mærke de er trætte….eller fordi de hellere vil have en legekammerat med hjem.
Dejligt at læse dit indlæg – slut med den dårlige samvittighed – vi tager jo bare ansvar