Fej for egen dør…

Skrevet torsdag morgen…
Jeg sidder og har en lidt dårlig smag i munden. Over mig selv. Mit Hold Af-projekt handler om at tro på ethvert barns menneskelige potentiale. Og om at skærpe vi voksnes opmærksomhed på det, vi kan tage ansvar for at gøre i hverdagen, som bedst hjælper børnene med at udtrykke alt det fine, de har indeni sig. Ved at holde af dem.

Men du ved, tit har psykologer selv store personlige problemer, lærernes egne børn er umulige – og jeg, ja, jeg må sande, at mine gode fif til andre, da vist også lige skal ind at vende på min egen banehalvdel.

For var jeg opmærksom på det store menneske i den lille Rebekka-krop her til morgen, eller var jeg syltet ind i min egen selvoptagethed, hvor hendes behov kom et sted nede på 14. række? “Mor jeg har det ikke så godt, og jeg har også ondt i halsen.” (Det var anden gang hun sagde det denne morgen.)

Jeg svarer vrissent, at det da også var for galt, at hun ikke havde nogen jakke på, da jeg hentede hende i forgårs. Hun forsøger at byde ind med, at hun skam havde 3 lag på og det ene var en trøje, og jeg svarer et eller andet ubehjælpsomt, og vi drøner ud af døren.

Gisp.

Hvor var krammet og kysset på halsen, hvor det gjorde ondt? Det eneste der var, var min kedelige voksen-bekymring for at min arbejdstid måske blev spoleret, hvis Rebekka skulle blive hjemme. Det kan jeg virkeligt ikke overskue, så afsted med os, og giv lige ungen lidt skyldfølelse med på vejen, over at hun går rundt og er skidt tilpas.

Tror du, jeg glæder mig til, pigerne får fri, og jeg kan overøse Rebekka med varm te, bløde hænder og smilende øjne?

Det er indimellem så svært at være forælder – og at være forældrenes børn – men vi kan heldigvis altid gribe chancen til at gøre det godt igen.

Skrevet torsdag aften
Slutningen på hele morgen-miseren skal lige med: Da jeg hentede pigerne om eftm., spurgte jeg Rebekka, hvordan hendes hals mon havde det, jeg fortalte, at jeg havde skrevet det her blogindlæg, og undskyld at jeg var så træls om morgenen. “Jamen mor. Jeg snød bare. Jeg havde ikke ondt, men jeg gad bare ikke i skole“. Så sad jeg der og var solgt til stanglakrids, eller hvad man nu siger. Og Rebekka var ved at græde af dårlig samvittighed, selvom jeg sad og grinede, for det er da for 7 Søren for komisk det her.

Dette indlæg var udgivet i:Ikke kategoriseret og tagget Hold Af, selvoptagethed, sløje børn. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

Fej for egen dør…

31 kommentarer

Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.

RSS