FED LOGIK

Hannah sad i går aftes og tegnede på livet løs, så farveblyanterne til sidst skulle spidses en hel masse. Hun stiller sig over til skraldespanden, én af spidserne knækker, og hun maser med at få den ud. Efter et stykke tid siger hun tørt ud i luften:

I stedet for at lave alle de åndssvage film, skulle de hellere lave nogle ordentlige blyantspidsere?”

Hvor kan verden dog synes enkel set med et barns øjne. Logikken må være nogenlunde sådan:

“Hvad er problemet? Dem der kan lave film, kan vel bare lave nogle færre, så der også er tid til at få produceret nogle blyantspidsere, der fungerer bedre!”

Jeg spurgte hende hvilke åndsvage film, hun tænkte på, og svaret var: “Alle de der babyfilm, De hjælper alligevel ikke noget.” Godt så.

Dette indlæg var udgivet i:Ikke kategoriseret. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

Én kommentar

  1. Skrevet d. 6. januar 2011 kl. 21:40 | Permalink

    Det er en fantastisk vis pige du har der! :)

    Kh Sanna

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.