Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer. -
RSS
FØDSELSDAGSFESTIVITAS OG ET ØJEBLIKS LYKKE. BRUG TIPPET
Vi var til en dejlig 2-års fødseldag hos min nære veninde her til eftermiddag og aften. Dejlig fordi familien er varm og sjov, rummet var rart og hyggeligt, hindbærlagkagerne var overskønne og teen var heldigivs også god.
Men da jeg lige sad og tænkte på al festivitassen et øjeblik, dukkede nogle bestemte få sekunder op. De var så enkle og nærmest ydmyge, at jeg blev helt overrasket over, at de ikke var druknet i alt det meget hurlumhej sådan en fødselsdag består af.
Midt i menneskemylderet – den familie er megastor, og der var i hvert fald 10 børn og ca. dobbelt så mange voksne – og midt i kageorgiet, og midt i alle pakkerne, som der var så mange af, at den 2-års fødselar kunne nedsætte sig som butiksindehaver – midt i al det mylder
Fik jeg pludselig øjenkontakt med Rebekka.
Hun sad på Mikkels skød og jeg stod oppe ved det overdådige kaffe-kagebord, og pludselig så vi på hinanden. Hun vinkede til mig med sin hånd, der stadig er lille, og en intens lykke strømmede igennem mig.
Snup tippet: Nærvær gør os lykkelige. I det mest myldrende mylder kan vi altid se ind i hinandens øjne, og mærke livets virkelige dybde.