Så skønt med alle de input, jeg har fået til indholdet i fremtidige indlæg fra jer. Vil løbende komme ind på det altsammen, men vi starter lige et andet sted. Nemlig i mit køleskab forleden.
Jeg greb mig selv i at stå og rose mig selv. Fordi køleskabet stadig var fyldt med det jeg skulle bruge!
Altså, jeg ved ikke hvorfor jeg skulle komme op i 30′erne, før jeg lærte at handle ind. Men det var altså først i sidste uge, da jeg stod i Netto, at den geniale tanke ramte mig, at jeg jo egentlig kunne købe 2 agurker i stedet for én og måske endda hele 2 brocolli. Så jeg slap for at stå i køen senest om 2 dage igen.
Langt fra tanke til handling, så det blev ikke til noget.
Men det gjorde det faktisk næste gang, jeg var afsted med indkøbsposerne. Og det var det, jeg stod og var så stolt af forleden morgen, da jeg opdagede, at der faktisk var en pose bananer til i køleskabet, nu da frugtskålen var tom. Så jeg kunne lave smoothie.
Stoltheden kom af, at det jo er så ufatteligt svært at ændre sine vaner, men her var faktisk en situation, hvor det var lykkes. Ved du godt, at det ca. tager 3 uger at vænne sig til noget nyt – altså 3 uger før en ny vane er etableret, så vi ikke bruger krudt på at tænke over den – ligesom med tandbørstningen.
Det er lang tid at være vedholdende opmærksom, og derfor må vi være over med os selv og være tålmodige, når vi fx gerne vil gøre ting anderledes ift. vores børn, men oplever, at vi fejler gang på gang.
– Vær forstående ift. at det er svært og kom op på hesten og prøv igen. Og så husk at hvis du vil ændre noget, kan du ikke bare beslutte dig for ‘at lade være’. “Lad være med at tænke på en lyserød elefant” virker ikke, for vores underbevidsthed forstår ikke negationer. Derfor må vi altid finde på noget, vi vil gøre i stedet.
– Fx købe 2 poser bananer i stedet for 1:-)
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Én kommentar
Jamen er det ikke rart at vi kan blive fjollet glade og stolte over at vi til stadighed bliver bedre udgaver af os selv – både som forældre og som mennesker generelt!? Jeg elsker det! Og du har ret: Man kan altid komme op på hesten igen.
Jeg tænker: Hvis vi til stadighed kan forsøge at lære noget af forskellen mellem vores drømme og virkeligheden – så er vi godt på vej til at skabe os det liv vi gerne vil have.
Måske er det den mest livsbekræftende frase jeg kender: Op på hesten igen.
Og forresten: Tillykke med broccolien!