I går sagde Hannah: “Hunde burde være alle menneskers forbillede. De er altid glade og venlige og aldrig sure.“
Og det er faktisk utroligt inspirerende og lærerigt at have fået et firbenet forbillede ind i familien. Her er hun – hun hedder Manna:
Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
3 kommentarer
Åh! Hvor er hun kær! Hvilken race er det? Og sikke et fint navn I har valgt til hende. Meget meget fint. Som manna fra himlen. Vores hvalp, Barney, er også vores store forbillede. Det er så dejligt inspirerende at se hvordan han oplever verden og er tilstede i alt hvad der sker hele tiden. Naturligvis, for han er en hund. Det er f.eks. umuligt at gå en hurtig tur med ham, for alt skal undersøges og kigges på, graves i og lugtes til. Det er meget dejligt. Stort tillykke til jer alle 5 for at I har hinanden.
Skønt billede af jeres lille nye uldtot.
Vi har både hund og kat. Det er superhyggeligt for både børn og voksne.
Jeg tror, at børn har ret godt af at vokse op med kæledyr i huset. En hund er altid godt selskab og der er masser af gensidig glæde i det samvær. Og ungerne lærer både ansvar, omsorg og empati ved at omgås dyrene, som de jo ikke har et direkte sprog med.
Rigtig god fornøjelse med jeres nye familiemedlem.
Tak for glade-på-vores-vegne-kommentarer, Anja og Diana.
Manna er noget så mærkeligt som en Lagotto Romagnolo! En race, ingen har hørt om. Det havde vi i hvert fald ikke selv, men fik den anbefalet af Dansk Kennelklub, da vi spurgte til en race, der var: Glad for børn, var mellemstor, ikke trak i snoren så pigerne selv kunne gå ture, ikke gøede for meget fordi vi bor i rækkehus, ikke var alt for opmærksomhedskrævende, fordi Mikkel ofte arbejder hjemme. Og vupti – så er det åbenbart en Lagotto, man skal have. – Og så fælder den tilmed heller ikke.
Ja, Diana – det er virkelig en lille uldtot, og min drøm om en elegant hund a’la en Dalmatiner brast ligesom. Nu har jeg nærmere fået et får, der kan sige vov. Men hold da op, hvor jeg elsker det lille, uldne, bløde får. (Læs evt. mere her om racen, som virkelig kan anbefales, hvis man vil have en familiehund – http://www.lapinlumon.dk/om%20racen%20lagot.htm)