ET BREV FRA EN MOR

Jeg fik et brev i går. Et varmt og ærligt brev. Om noget de fleste af os kan genkende. Om en hverdag der indimellem trækker tænder ud. Fordi vi som forældre er stillet overfor så mange muligheder, at vi sådan kan være i tvivl om, hvad der er det rigtige at vælge. Og netop tvivlen gør mange ting sværere.

Jeg glæder mig til at give Tenna et svar, der kan være til gavn i hverdagen. Og måske også kan bruges hjemme hos dig. Jeg er i hvert fald gået i tænkeboks, for at komme med nogle brugbare ord, og de kommer en af de nærmeste dage.

Her ser du i første omgang brevet, som jeg har fået lov at bringe:

Kære Louise.

Jeg er stor fan af din blog og dine mange gode råd.
Her i forbindelse med det nye år – og de traditionelle nytårsforsætter – har jeg nemlig et, som sætter mig i et dilemma.
Jeg ønsker at holde af hverdagen – af den del af hverdagen, hvor jeg kommer hjem med 3 børn (8,5,2 år), og er alene indtil manden kommer hjem ved 18-tiden.
I den tid har jeg et ønske om, at vi skal have nogle gode stunder samtidigt med at jeg skal have lavet mad.
Jeg ønsker sådan at vi får en rutine i de få timer (maks 2,5) inden vi skal spise, hvor vi alle er mere sammen og hygger os mere.
I vores tid sammen, ønsker jeg at vi kan mødes omkring bordet til at starte med, og få lidt frugt/kop te/læse avis/tegne/spille/lave lektier – snakke etc.
Som det har været i den sidste lange tid, så kommer vi hjem og de store tænder for tv’et og sidder gerne der til der er mad (mest den midterste…) eller der leges individuelt på værelserne.
Egentlig var det min plan, at holde et lille familiemøde, for at høre de store piger, om hvordan de syntes vores eftermiddag skulle være, hvad den skal indholde etc. Men så blev jeg i tvivl.
Måske har de ikke brug for de faste rammer som jeg ønsker vores eftermiddag skal være i (jeg elsker regler :-) ). De har hele dagen været i faste rammer, i samværd med en masse andre børn og har skulle forholde sig til disse.
Så er det ok, at de bare slapper af foran tv, med iPad, på værelset, med fri leg kontra socialt samværd med mor og søskende, lektier ved spisebordet, tegne, spil etc og så evt. Tv fra kl. 17,30???
Jeg håber, du har et par gode råd eller henvisninger til mig – det kunne jeg rigtig godt bruge.
På forhånd tusind tak
Kh. Tenna


Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.