EN HELDIG KARTOFFEL

Jeg legede effektiv, multitaskende kok i går. Mikkel var ikke hjemme, huset var fyldt med legende unger, og jeg havde en aftale lidt efter spisetid. Så tungen lige i munden, hjælpe børn med at pakke gaver ind til en børnefødselsdag, printe kunstværker ud, som var kreeret på pengeby.dk (i øvrigt et rigtigt godt spil på nettet), pakke varer ud, diske op med noget sen eftermiddagsmad, fordi nogle børn var ved at gå sukkerkold, fordi den der aftensmad trak ud, og så arghh – posen med kartofler bliver løftet i den forkerte ende, så samtlige 1000 kartofler vælter udover hele køkkengulvet.

Spørg mig, om jeg lignede en sur kartoffel! Jeg kunne have kravlet rundt nede på køkkengulvet mopset og småstresset, men blev ramt af den lyse ide.

BED OM HJÆLP.

Kære unger, gider I hjælpe mig med de her kartofler, der er alle vegne“. Så så man lige små arme og ben piske kravlende rundt og lege fang kartoflen, og det fører til denne ligning:

Værdigt trængende voksne der beder om hjælp = glade børn².

Det er noget af det mest basalt menneskelige, at vi har behov for at føle, at vi har en værdi for andre. Efter ungerne glade havde fundet alle kartoflerne, voksede overskuddet lige 10 cm. – Væk var småskænderier, ulvetimesulten og andet af den slags, og tilbage stod en lidt gladere mor, der kunne koncentrere sig om madlavningen.

Dette indlæg var udgivet i:Ikke kategoriseret. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.