Jeg var til fest i går. Med en hel masse kvinder, der lavede yoga på pink måtter med fjerboaer om halsen, førte samtaler med fremmede mennesker hvor vi skulle fortællee det, vi syntes, der virkede så fint ved den anden, og hvornår vi sidst havde gjort noget godt for os selv, med den nye Qoya-dans, hvor man ‘ryster problemerne af sig’, og med jordbær og bobler.
Hvem kan holde sådan en gratis og åben fest for ca. 100 kvinder andre end Kirsten Stendevad.
Hvis ikke du kender Kirsten, kan jeg fortælle, at hun er det mest elskelige, ekstraordinære og livsbekræftende menneske, jeg kender. Jeg var engang børnehaveklasselærer for hendes ældste søn. Og hun lærte gavmildt Mikkel og mig at realisere vores drømme med nydelse og at handle ud fra vores Store Selv.
Kirsten mistede sin den ene af sine 3 sønner i juni måned. Han døde af kræft. Men en kvinde der altid vælger livet og lyset, lyste rummet op i går med sit smil sådan her – 3 måneder efter sin søns død.
Hvis du også synes, det næsten er for utroligt til at være sandt, så læs her Kirstens beretning om det sværeste, der kan overgå et menneske. Artiklen er også i Alt for Damerne i denne uge.
Jeg kan virkelig anbefale dig at læse hendes ord. For hun formår med en unik evne at tale til hele ens væsen på en og samme tid. Så sjælen beriges af visdom, tankerne finder nye veje, følelserne berøres så de bliver til tårer, og kroppen åbner sig op, hvor den ellers normalt trækker sig sammen, når man mærker sorg. Man mærker langt ind i cellerne livets dybe kompleksitet og dybe enkelhed gennem hendes utrolige ord.
4 kommentarer
Kan bare sige, at Kirsten er for sej, og en total pioner! Og det er så fantastisk, det hun gør. Elsker by the way milionøse metoden.
:0) Go weekend.
Kæreste Xtraordinære Louise.
TAK for dine smukke ord. TAK for dit generøse, hjertefulde blik på mig. TAK for din aldrig svigtende støtte, og dit Lys, som skinner på kilometervis afstand. TAK fordi du kom igår, og var med til at berige aftnen med din positive energi. Som jeg har skrevet hele to blogindlæg om: jeg klarede ikke dette uden netværk! Din og andres støtte gør en verden til forskel. Takket være mennesker som dig, er det stadig muligt at opleve lykke og nydelse.
Af hjertet TAK. Også for den enestående ven, du har været for hele min familie, og især for vores børn, der eksker dig og din familie højt. Skulle hilse fra Cozmo! Knus K
Det gjorde et stort indtryk på mig at læse artiklen og ja vi har mange fordomme om hvad man kan og mest måske hvad man ikke kan. Et hvert menneske klarer det på sin egen måde og hvordan man håndterer sorg findes der nok ikke lige en klar retning for.
Kender ikke Kirsten, men føler med en mor der mister sit barn. Må vi alle gøre det der findes rigtigts for os i de situationer vi kommer ud i. Carpe diem.. Sikke en fantastisk mandag det er idag..
Jeg har fulgt Kirsten fra sidelinien igennem hendes virke som værende nærmest “kvindeambassadeur “. Der er ikke ret mange( i hele verden ) af hendes slags .Hun er en veltalende, veluddannet,kvinde der vil det optimale,bedste her i livet for alle,men særligt kvinder ,der skal få mere glæde i deres liv .Sådan har Kirsten tilrettelagt et program der kan kvinderne få troen på sig selv og hermed ud rette en masse mere med al den overskud de opnår .Det betyder at energien er så meget mere at man også kan klare modstand og lignende .Ingen skal beskylde Kirsten at hun er overfladisk .Tværtimod er hun et lyspunkt for mange .Sikkert bærer hun sorgen i sit inderste og deler det kun med sine nærmeste.Jeg vil sende Kirsten mit dybeste medfølelse og sender hende al den gode Energie i verden til at have den styrke til at fortsætte sit uundværlige virke for en mere positiv verden med masser af ” farverig ” indhold ! K.H. C.Hansen