EN AFTEN PÅ AMAGER

Elementer fra vores Kulturnat 2013:

  • Rebekka i tordnende dårligt humør. Ingen vidste rigtigt hvorfor. Men da vi gik ned ad Købmagergade, ønskede hun kun at være alene og gik derfor nogle meter foran os andre.
  • Vi spiste på 42 Raw i Pilestræde. Mikkel og jeg er helt vilde med deres mad, pigerne spiste noget, men brød sig så lidt om det, at de bagefter sagde, de aldrig ville spise raw food igen. Rebekka var stille og sur, lige indtil Hannah foreslog, at vi legede gæt et dyr. Du ved, “Jeg tænker på et dyr, der er rødt med en hvid spids på halen.” Den der gætter dyret, får nu turen.
  • Begge pigers humør var helt i top, da de havde fået en fransk hot dog i DR-byen, da de var enige om, at det var dét, de virkeligt trængte til.
  • De kom med i vejrudsigten kl. 18.30, vi var alle oppe på scenen i Koncertsalen og synge Verdi’s Fangernes kor, som blev sendt direkte i P2. Dirigenten var skøn, og det var virkelig en sjov oplevelse. Fedt at se special effects-afdelingen – og få at vide, at de genudsender julekalenderen Pagten i år. Har du skolebørn, kan den så varmt anbefales.
  • Vi sluttede på IT-universitetet og fik lavet badges med pixelerede billeder.

Her er Mikkel og jeg.

Ingen byvandring i den mørke by blandt voksne og børn blev det til i år. Men anderledes og gode oplevelser i bygninger af beton, glas og stål. Og åh, så sluttede det så skønt med at vi mødte min bedste ven fra gymnasiet, som jeg ikke har set i måske 13 år. Men snart skal drikke kaffe med.

Nu er det efterårsferie. Jeg har de seneste dage ikke kunnet få snuden op af en vidunderlig bog af Tor Nørretranders. Vær nær. Det er den skønne titel, og der kommer ord fra bogen en af de nærmeste dage her på bloggen. Men han er så venlig, at han gavmildt deler den spritnye bog lige her.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.