Prøv at læse disse dybt inspirerende ord af en 14-årig dreng. Jeg havde bedt klassen om at skrive en tale. Om noget der betød noget for dem. På et øjeblik bliv disse ord griflet ned:
Hvorfor?
Hvorfor har vi ikke respekt? Respekt for andre. Hvorfor? Hvorfor har vi ikke den forståelse. Forståelse. For livets forskelligheder. Hvorfor kan folk ikke have respekt for, at andre er anderledes. Hvorfor har vi ikke den forståelse?
Fordi folk er bange. Bange for forandringer. Det uvisse. Mørket. De har brug for lys. Lys til at opdage. Opdage livet. Men hvor skal man finde det lys? I sig selv.
Men drengen havde streget ordene over på sit papir. Han var åbenbart ikke tilfreds. Og i stedet havde han skrevet følgende, som han i stedet valgte at læse højt for klassen:
Jeg har egentlig haft rigtigt svært ved at finde på noget at skrive om. Det er ikke mit stærke område at finde på noget. Jeg fik at vide, at jeg skulle skrive om noget, der ligger mig på hjerte. Det, der ligger i mit hjerte, er livet. Livet der bliver min fremtid. Hvad der vil ske. Vil det være lutter lagkage eller det modsatte. Hvis jeg skal være ærlig, så hepper jeg på det sidste. Livet er en stor udfordring. Og jeg glæder mig.
Bliver du ikke også optimistisk omkring fremtiden, når du hører ord som disse fra en teenager skrevet en ganske almindelig skoledag?
2 kommentarer
Jo for filan da. Og opløftet.
Hvor er det sejt skrevet.
Wow – det er stort. Særligt det første men også den offentlig udgave var dyb. Tak fordi du deler. Kh Louise