EFTERMIDDAGE I BØRNEFAMILIEN

Kære Tenna,

Allerførst – jeg er virkelig imponeret over, at du med 3 børn og hænderne fulde, formår at forholde dig til hvilken hverdag, der er bedst for jer. For hverdagen kommer utroligt nemt til at leve sit eget liv, og indimellem udvikle sig til at blive vores fjende i stedet for vores ven. Hatten så stort af for, at du bevidst vil skabe gode eftermiddagstimer i hverdagen, men at du heller ikke ønsker at gennemtrumfe din vilje, hvis ikke den er til hele familiens bedste.

Jeg håber, mine ord vil inspirere, men at du absolut kun tager tankerne til dig, hvis de vækker genklang i dig. Det er din familie og jeres hverdag, så det skal helt og holdent give mening for dig, før du anvender nogle af mine idéer.

Mht. ‘skærmtid’ om eftermiddagen

Mikkel og jeg tænkte ligesom dig, at vores børn vel netop behøvede total afslapning efter mange timer væk hjemmefra – og at fjernsynet netop dækkede det behov. Det undrede os blot, at fjernsynskiggeriet tit skabte en negativ stemning; når der var gået et stykke tid, og fjernsynet blev slukket, virkede Hannah og Rebekka endnu mere uoplagte og var ofte i rigtigt dårligt humør. Batterierne var tilsyneladende ikke blevet ladet op, tværtimod.

Jeg undersøgte det nærmere og fandt ud af, at når vi ser fjernsyn går vi fra en almindelig vågen og opmærksom tilstand med betabølger i hjernen til en afslappet, dagdrømmende tilstand med alfa-bølger. Med alfabølger ved vi, hvad vi laver, men vi er alligevel ikke helt til stede. I den tilstand er vi mest modtagelige for det, der er omkring os – paraderne er ligesom nede – og hvis børnene ser en hæsblæsende Ben10, der ræser rundt på Cartoon Network eller en stressende dialog i Pingvinerne fra Madagascar, så bliver deres system stresset. Dvs. at hektisk og voldsom aktivitet på skærmen netop ikke virker afslappende, men i stedet dræner barnet for energi. Hvis der skal slappes af foran flimmeren, så vælg enten nogle udsendelser eller sæt en film på, hvor det er muligt at trække vejret i bund, mens man kigger, eller hvis der er noget særligt spændende, så se det sammen, så I sidder tæt og trygt imens.

Derfor er der hjemme hos 0 skærmtid den første halve times tid om eftermiddagen. Fordi vi ønsker, at pigerne falder ned og finder sig selv. Det fører ofte til, at de finder en aktivitet, der ikke dræner dem. Som at lege, tegne, skrive osv.

Men vi skal bare huske en ting. Når vores børn kommer hjem fra nogle ofte hæsblæsende timer i institution og skole, som er lige så krævende som vores arbejdsdag, er det naturligvis ofte svært for dem at skifte fra 5. gear til frigear. At sætte sig foran flimmeren virker som det mest attraktive, fordi underholdningen serveres ved et enkelt tryk, og de har netop ikke energi til selv at skabe underholdningen, og fredelig ro synes enorm kedelig.

Hvis vi derfor tager ansvar for, at der bliver skiftet gear, skal vi være forberedte på, at vil brokke sig over roen. For den føles ubehagelig og dybt kedsommelig for dem i starten. Antennerne har været rettet udad hele dagen, at de kan ikke registrere alt det spændende, der er indeni som fantasi og kreativitet. Men på trods af evt. brok må vi insistere på roen, og efter et lille stykke tid er antennerne trukket på plads – og børnene vil stille kunne fordybe sig i deres eget. Vores insisteren skal bare ikke følges af bebrejdelser over, at børnene da ikke kan se, at det er sundt at kede sig, men med forståelse for, at det selvfølgelig er svært at finde ro efter 5-8 timers larmende aktiviteter. Sig fx at du godt forstår, det føles træls, men det bliver sådan, for du ved, at deres krop har bedst af det.

Resten af den der eftermiddagstid

Når det ved 17-17.30-tiden er ved at være tid til at lave mad, så kan det være en af dine stor piger indimellem har lyst til at være med. Det kan blive fine stunder, hvis du har overskud til det. I hvert fald er det godt, at du ikke står for alting, og at de oplever, at de er værdifulde, så insistér på hjælp, hvis du har brug for det, om ikke andet ift. borddækning.

Hvis det fungerer bedst, er det også her, skærmene kan være en stor hjælp:-)

Mit konkrete forslag, Tenna, er derfor, at du melder ud, at der ikke er nogen ‘skærmtid’ den første halve time, når I kommer hjem om eftermiddagen. Sig ikke en hel masse andet, men prøv noget forskelligt af i det tidsrum i en uges tid – at alle nusser hver for sig, at I alle eller nogle af jer spiller et spil, at I lægger jer fladt på gulvet og kløer hinanden på ryggen, at I drikker en kop te og får lidt at spise, eller at I fx skiftes til at læse højt af en historie. Efter nogle dage med forskellige ting, der er prøvet af, så kan du tage snakken med dine to store piger, hvad de ønsker for eftermiddagene. Om der skal være nogle faste ritualer eller ej om, og hvad de i så fald skal være. Nu har de nemlig noget konkret at forholde sig til.

Og ja – så er det ellers blot at øve sig på at finde balancen mellem at få dækket sine egne behov og tilgodese sine børns behov. Nu håber jeg, du – og andre? – har fået noget inspiration til at finde en balance, alle kan trives med om eftermiddagen. Men husk, at noget af det, der nærer familiemedlemmerne mest, ofte er stilfærdigt samvær uden projekter, hvor alle nusser med hver sit, indimellem mødes, men uden at der er planlagt bestemte projekter. Den slags stunder kan sjovt nok give en enorm stærk fællesskabsfølelse.