DUGFRISK VIDEN

Jeg er på rundrejse i verden. Har været til konference i Rochester i USA og tog derfra direkte videre til Belgien, hvor jeg er til en anden konference i den virkeligt fine by Ghent. Masser af vigtig og brugbar viden til min ph.d.

Men konferencen i USA præsenterede også ny forskning, der er spændende for forældre. Så de 3 næste dage, skriver jeg om spritny viden, som jeg håber, du kan bruge til noget.

Først skal det handle om betinget kærlighed. Dvs. den måde at relatere til vores børn, hvor vi primært viser, at vi holder af dem, når de gør det, vi vil have. Men hvor vi er afvisende eller straffende, når de har en uønsket adfærd.

Man har fundet ud af, at der sker to ikke så rare ting for børn, hvis forældre primært har vist betinget kærlighed.

1) De tiltrækker som voksne en partner, der ikke viser betingelsesløs kærlighed og

2) De vurderer generelt andre mennesker negativt, og som kontrollerende.

Så det er bestemt ikke omkostningsfrit at vokse op i hjem, hvor betinget kærlighed er daglig kost. Det får både store ydre og indre konsekvenser i ens barn.

Jeg synes selv, det er en utrolig svær opgave at forholde mig konstruktivt til alt, mine børn gør. Heldigvis er de gode til at fortælle mig det. “Mor, lad være med at se på mig med sådan nogle onde øjne“, siger de indimellem, når jeg udstråler de negative følelser, jeg har indeni i den situation. Og vi kan bare øve os på at dømme og vurdere mindre og mindre. Og give vores børn oplevelsen af, at vi også er der for dem, når de ikke lige opfører sig som englebørn.

Tidspunkter hvor vi virkelig kan styrke deres oplevelse af, at vi elsker dem betingelsesløst, er dér, hvor de intet har for. Bare laver ingenting. Og netop dér, kan vi fortælle dem, at vi elsker dem, eller give dem et kram osv. De har intet ‘præsteret’, de har bare været. Og det er simpelthen godt nok.

Det er mere udfordrende, når de ikke gider børste tænder, glemmer at lægge noget på plads, slår, råber osv. Irritationen vælder op i os, men min oplevelse er, at hvis vi sætter ord på, hvad der sker i os, så tager vi samtidig ansvar for den følelse “Årh mand, jeg bliver irriteret lige nu.” Ikke “Du gør altid sådan og sådan, og det er simpelthen så irriterende.

Men det kan jeg jo sagtens sige, nu hvor jeg sidder laaangt væk fra min kære børn og ikke står midt i den til tider udfordrende hverdag.

Mere spændende forskning i morgen.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

2 kommentarer

  1. Rolf Hansen
    Skrevet d. 2. juli 2013 kl. 20:02 | Permalink

    Davs.

    Fedt med meldinger fra din rejse!

    Generelt kan man vel sige, at man altid selv har ansvaret for de følelser der opstår i en, og at det kræver forskellige former for erfaring at deale med dem. Trækkes det over i et neurologisk perspektiv kan der tales om, at der skal udvikles strategier i “tænkehjernen” der skal holde “følelseshjernen” i skak.

    Bortset fra det så synes jeg det er fedt at der nu sættes fokus på det her på en omfattende forskningsmæssig måde. Måske er der ved at blive gjort op med (kliché-lignende) “læresætninger” som “kommenter kun barnets positive adfærd”.

    Jeg venter med spændning på dine næste blogposts!

  2. Skrevet d. 2. juli 2013 kl. 21:18 | Permalink

    Tak for konstruktiv og dejlig feedback Rolf.

    Rigtig god sommer – kh. Louise

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.