Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer. -
RSS
DON’T WORRY
“Moar. Stol nu på, at jeg godt kan finde ud af det.”
De ord har Hannah på det seneste sagt til mig en del gange. Og ja, elskede barn. Jeg vil øve mig på at stole på alt det meget, du kan – og at du kan selv. (Som alle 3-årige forsøgte du allerede dengang at lære mig det ved at råbe NEEEJ, når jeg prøvede at hjælpe, selvom det ikke var det, du havde brug for.)
Og jeg vil først og fremmest øve mig på IKKE AT VÆRE BEKYMRET, når du får mere frihed og mange ting overlades til dig ude af mine hænder.
Bekymring er virkelig et misforstået udtryk for kærlighed. Den gavner ikke os og slet ikke vores børn. Bekymring er forbundet med frygt og en oplevelse af, at vi er ude af stand til at håndtere den situation, vi står i. Hvis vi tror på, at vores børn er klar til bevæge sig ud af reden – med små skridt ganske vist – så må vi stå ved den beslutning og give slip med glæde. Og droppe bekymringen.
Jeg tror på, at vi alle har en indre kerne, der er forbundet med helheden. At der virkeligt findes en fællesmenneskelig forbindelse. Bekymringen går ind og blokerer forbindelsen ind til den del af os selv, hvor vi er forbundet med helheden – og hvor vi kan møde omverden med tillid og glæde.
Jeg er meget begejstret for denne meditation, som kan give en utrolig oplevelse af dybere lag af mit væsen og skabe det perspektiv, der gør, at jeg i et stykke tid efter har mindre tendens til at være som en flue i en flaske i mit hverdagsliv.
De næste dage vil der her på bloggen komme andre idéer til, hvordan du kan forbinde dig med din indre kerne af overskud og glæde. – Og på den måde fx gå rundt og være en mindre bekymret mor eller far.