DET VAR EN LØRDAG AFTEN…

Lørdag aften!! Hvor svært kan det være at lade det tidspunkt på døgnet blive rart – tidspunktet hvor der ofte ingen planer er andet end at være sammen og slappe af. Herhjemme kan det være ret svært indimellem.

Fx som her til aften.
Pigerne og jeg ville gerne se Voice, men vi lod Mikkel bestemme, for i går så vi Vild med dans, og den ene hane i hønsegården kan ikke udholde talentshows to aftener i træk. Men han har arbejdet så meget på det sidste, at han klart foretrak, at vi stadig slappede af sammen i sofaen med fjernsynet tændt, for der var ikke overskud til læsning/kortspil/snak/dans, eller hvad man nu ellers kan finde på om aftenen.
Vi undersøgte om der ikke kom en film, for vi bor ikke i sutskoafstand til nogen Blockbuster. På kanal 5 viste de Prinsesse eller ej 2, som nogle anmeldere skrev var blevet deres 12-årige døtres yndlingsfilm. Så vi satte os op til en succes i sigte. Men 1 time henne i filmen – afbrudt af dusinvis reklamer – kunne Mikkel og jeg ikke udholde den kiksede humor og den forudsigelig historie længere, så mens der var reklamer, og pigerne var ude at tisse, zappede vi over på DR2, hvor der skulle til at starte en dokumentarfilm om en mand, der har hoppet med faldskærm 39 km. oppe.
Pigerne kom tilbage, og vi informerede om de ændrede planer – at vi kunne se dokumentaren i stedet, for den lød spændende. Det gik de med til (rigtigt strengt af os, for det viste sig bagefter, at pigerne gerne ville have set prinsesse-filmen færdig, men i vores selvoptagede træthed, tænkte vi ikke på det). En halv time henne i filmen begyndte Rebekka pludselig at græde. Hun syntes, faldskærmsfilmen var rigtig ubehagelig, men havde ikke villet sige noget, for det var nok det, vi alle helst ville.
Jeg gik op for at putte hende, og så konkluderede Hannah, at det var da den mest håbløse aften, Mikkel opdagede, der var spildt chokolade i sofaen, og alles munde vendte nedad.

Altså altså, hvor svært kan det være? I morgen, når alle er friske, må vi tale de der lørdag aftener igennem. Skriver om det, vi når frem til.
Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.