DET VAR DEN DER LØRDAG AFTEN

Måske læste du mit indlæg i sidste uge om en lørdag aften, der endte trist og kedelig, fordi vi hver især havde lyst til noget forskelligt, men forgæves forsøgte at finde fælles fodslag.

Det blev anledning til, at vi i fællesskab talte om, hvad der kan skabe mere rare weekendaftener sammen. Og det ledte hen til, at vi talte hele vores hverdag igennem. Hvad betyder noget for os – hvad gør at vi hver især trives og har overskud – også til hinanden.

Det var helt vildt, som det fik resten af ugen til at glide som smurt. Du ved hvor meget logistik, der skal gå op i børnefamilies hverdag, men det gør en verden til forskel, om man har afstemt forventninger, tænkt over hvad der égentlig betyder noget i den der hverdag og sorteret andet fra.

Jeg kan virkeligt anbefale at tage sådan en ‘hverdags-værdi-snak’ sammen med ungerne. Bed dem fortælle, skrive ned eller tegne, hvad de synes, der gør deres hverdag rar. For at det ikke bliver for abstrakt, så konkretisér det, så barnet tænker sin dag igennem. “Hvordan kan jeg bedst lide at have det om morgenen? Hvad er rart om eftermiddagen? osv.” Og så del også dine egne tanker. Måske ender i med et fælles papir, eller har lavet en planche med det, der betyder noget (husk det formentlig ændrer sig ret hurtigt), eller også er det tilstrækkeligt bare at have snakken.

Jeg skrev bl.a., at det betød meget for mig at stå op i stilhed uden at blive talt en masse til, før vi spiser morgenmad. Og så er det vigtigt for mig, at vi tager fælles ansvar for oprydning i hjemmet. Og vi kom i tanke om at genindføre Anna Skyggebjergs geniale fælles oprydning, hvor man sætter æggeuret fx til 7 minutter, og så går alle ellers løs på hver sit område, man forinden har aftalt.

Mht. lørdag aftenerne som det hele jo startede med, så brainstormede vi først på forslag til, hvad vi i det hele taget tænker, vi kan lave sammen. Rebekka skrev vores idéer ned – og sluttede med sit meget vigtige punkt – drømmen om at prøve at komme i “Lananlanddia”:-)

Når energien ikke er til andet en fjernsynet, blev vi enige om at finde nogle gode serier at investere i. Vi kom i tanke om, at noget af det hyggeligste gennem årene nemlig har været, når vi alle med begejstring har fulgt en dvd-serie, fx Det lille hus på prærien eller Absalons Hemmelighed. (Julekalender eller ej – vi er så begejstrede for den, at vi også har set den flere somre!!)

Så gang i en ny serie står nu for tur, så der er sikret lørdagsfred herhjemme. Har I nogle gode idéer til gode familie-tv-serier? Har overvejet Nord og Syd, som Mikkel og jeg husker vi var helt vilde med. Men alle forslag tages imod med kyshånd.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

4 kommentarer

  1. Tenna Stockfleth
    Skrevet d. 19. november 2012 kl. 22:34 | Permalink

    Hvad med Matador, har I set den?
    Det med at se serien man selv har været glad for, viste sig at være lidt af en skuffelse for os forældre herhjemme. Vi købte sidste år, Jul i Gammelby – den gav hverken børn eller voksne at se. Det gik bare så langsomt….og kvaliteten var skuffende.
    Men mon ikke biblioteket har den, så kan i måske starte der? :-)

    Syntes det er spændende at følge din blog, også selvom dine børn er ældre end mine.
    Men du er god til at huske tilbage, komme med forslag som også dur til mindre børn.

    Tænker tit på dine ord og tænker tit, om jeg kunne få en hotline til dig, da mine piger på 5 og 8 år sjældent gør som vi siger!!!! :-)

  2. Skrevet d. 19. november 2012 kl. 22:40 | Permalink

    Tak kære Tenna for alle dine ord. Vi talte lige præcis om Jul i Gammelby forleden – hvor stor skuffelsen var over gensynet og opdagelsen af, at tiden totalt var løbet fra den. Ja, Matador er en rigtig god idé. Vi skal bare lige have overtalt Rebekka – vi gik nemlig i gang med den for nogle år siden, hvor hun var for lille, så i hendes hoved står det som noget helt vildt kedeligt. Men vi må have gang i overtalelsesevnerne.
    Og så dejligt at høre, at mine ord kan bruges. Det vigtigste råd, hvis vores børn ikke gør som vi siger, er at spørge sig selv om, man måske siger for meget. Jeg ved det hjælper hos de fleste. I sommer skrev jeg en temarække om få sine børn til at høre efter – måske den kan inspirere. – Du kan følge linket her: http://www.holdaf.dk/sa-hør-dog-efter.html
    Mange hilsner fra Louise

  3. Louise
    Skrevet d. 20. november 2012 kl. 13:08 | Permalink

    Et forslag til en serie kunne fx være “Once upon a time” – men jeg ved ikke om det er noget for jer? Det er fantasi, fantasy og eventyr. Man den kan godt være lidt uhyggelig ind i mellem, ved ikke hvad dine piger siger til det? Altså ikke mere uhyggelig end fx Harry Potter :)
    Ellers måske “Krøniken” fra DR?

  4. Skrevet d. 23. november 2012 kl. 14:51 | Permalink

    If some one desires to be updated with hottest technologies then
    he must be visit this web site and be up to date every day.

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.