DET DEJLIGSTE DIGT OM BØRN

I går bad jeg jer kære læsere om at reflektere over 3 ting lige nu, som I er taknemmelige for i jeres liv. I morges fik jeg en mail af Ole Bjørn, der skrev:

Jeg kan desværre ikke give dig 3 ting, jeg er glad for lige nu, for hvis jeg begynder at skrive dem ned, bliver de hurtigt til 30 eller 300. Men jeg kan give dig noget andet.” Og det, Ole gav, er så smukt. Et digt, som gav mig kuldegysninger, fordi det indfanger børns vidunderligehd. Jeg vil bestemt dele glæden over de fine fine ord med jer, så her får I digtet:

Omringet af lykke.

De flokkes omkring mig,
små lykkebringere
med opvendte hoveder og store øjne
ivrige efter at lytte, at lære, at opleve.

Nys var de spredt rundt om i Grøn Stue
dybt koncentrerede i en verden af fantasi
og luften var fyldt af skingre skrig
fra ildsprudende drager
og brummende bjørne
og kløvet af suset fra et usynligt sværd
svunget af en lille ridder
med lyst hår og vandblå øjne
og huller på buksernes knæ
mens ved bordet i hjørnet
en lille kineserpige med natsort hår
og smalle mørke øjne
og tungespidsen i mundvigen
langt inde i sit eget univers
farvede ansigtet lyseblåt
på en tegning af sin mor.

Kun en lille buttetblød pige
med fregner og trutmund
og undrende, nysgerrige øjne
ænser mig,
og stiller mig det simple og logiske spørgsmål
som jeg aldrig rigtigt har kunnet finde
et tilfredsstillende svar på:

Mand, hvem er du?

Jeg skal køre Stine hjem,
svarer jeg,
og har dermed retfærdiggjort min eksistens.

Så pludselig standser legen
og jeg befinder mig midt i et hav
af åbne, ventende barneansigter
med runde kinder
og store, modtagelige øjne,
og små hænder, der rører ved mig,
for at vise mig
at jeg er accepteret.

Så megen uskyld og varme,
der anslår skjulte strenge dybt i mit sind,
så meget liv,
så megen tillid,
så megen glæde,
så megen troskyldighed,
så megen forventningsfuldhed
der pludselig fylder rummet op
med en varm lykke
der gør mig ganske ør.

Og alt, hvad jeg gjorde
for at gøre mig fortjent til dette øjeblik,
var blot at sige:

“Vil I høre en historie?”

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.