Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer. -
RSS
DERFOR SKAL DU NYDE LIVET!
Jeg vil hermed anbefale et genialt sommerforsæt – NYD LIVET!
Hvorfor det også er vigtigt for dit barn, får du her en lille historie om…
Mikkel og jeg har som forældre brugt enormt mange ord. Det betød bl.a., at da Hannah gik i børnehave, kom vi altid for sent ud af døren. Fordi Hannahs påklædning tog en evighed. Mindst. Og hun råbte og skreg imens. Vi stod undrende og så på og kunne ikke forstå, hvorfor hun dog blev så vred, når vi nu gav hende så mange valgmuligheder og lod hende være med til at bestemme! For vi kunne ikke lide at diktere vores børn noget, men tænkte at dialog var hensigtsmæssig, når vi gerne ville hjælpe med til, at vores børn blev gode, demokratiske samfundsborgere! Men Hannah råbte og skreg på enkelhed. Gav os et vink med en vognstang om, at vi skulle tage ansvaret for den her påklædningsseance, for hun var ikke selv stor nok til at overskue det.
Indtil vi nogen år efter (!) forstod, hvad der var problemet, brugte vi mange spørgesætninger som: ”vil du ikke gerne have det her på?”, ”det her skal du ikke have på, vel?” Hvormed vi ikke påtog os ansvaret for situationen. Og det var en alt for stor opgave for Hannah at tage stilling til alle vores spørgsmål. Derfor blev hun så frustreret.
Grunden til, at jeg var så spørgende, var ikke kun, at jeg ikke syntes om en kaptajn-rolle. Det skyldtes primært, at jeg ikke kunne mærke mig selv så meget, at jeg formåede at være tydelig.
Mit liv dengang handlede om mine filosofi- og litteraturstudier, om økonomiske bekymringer, om frustrationer over vores boligsituation og så selvfølgelig om vores to dejlige børn. Og dermed også om fx søskendekonflikter, træthed og daglige ture i vaskekælderen pga. tissen i sengen. Med andre ord var der faktisk ikke meget nydelse og glæde i hverdagen. Det meste af det var ikke sådan lige til at forandre. Men hvis du skal bestige et bjerg, må du tage et skridt ad gangen. Jeg skulle have startet ét sted.
Nemlig ved at huske at gøre det, der gør mig glad. Som at gå i tebutikker, tegne Disney-tegninger, tage ud at danse med Mikkel, mens børnene bliver passede, kigge ud af vinduet med en kop te i hånden, plante blomster om osv. En lille ting om dagen ville have gjort underværker.
Når vi gør det, vi nyder, bliver vi nemlig åbne – du kender så tydeligt forskellen på at være åben en varm sommerdag, hvor alle dine celler er bløde, varme og afslappede. Og så det at være lukket en blæsende og våd vinterdag, hvor alle celler er hårde, kolde og spændte. Vi skal gøre noget af det, der åbner cellerne. For når vi er åbne, kan vi mærke os selv. Mærke hvad vi mener, ønsker og hvor vores grænser går.
Kan vi mærke os selv, sætter vi vores børn fri til alt det, de skal i deres barneliv – bl.a. at lære livet at kende. “Jahh, mor kan tage ansvar for påklædningen om morgenen, fordi hun ved med sig selv, hvad der er bedst at gøre. Og selvom jeg synes, bukserne er grimme, og brokker mig over det, så bliver det alligevel sådan, og mor bebrejder mig ikke for, at jeg brokker mig. Men hun skifter heller ikke mening.”
Prøv et øjeblik at mærke efter, hvad der gør dig glad… Og beslut dig så for, hvis du har lyst:-) til at skabe rum for, at du kan nyde løs af det indimellem.
– Vil du bruge en hel dag på selvforkælelse fyldt med ro til og fokus på at blive en mere tydelig forælder, så kom endelig med til min workshop d. 18. august. Du kan læse mere om dagen, som jeg sådan glæder mig til, lige her.