Når man arbejder med børn, oplever man hver dag den uretfærdighed, ulighed skaber.
Det er spisefrikvarter, og i ét barns madpakke ligger der en terning. Barnet slår forventningsfuldt med terningen, og jubler når det bliver en 4′er. For så kan kyllingelåret pakkes ud af servietten med 4-tallet. Og 2′eren er også god. For så kommer kan den lille tupperware med jordbær og melon blive åbnet. Mums.
Et andet barn får den leverpostej, der var i servietten med 6-tallet. For det andet barn har nemlig slet ikke fået madpakke med, men barnet med terningen forbarmer sig over sin klassekammerat.
En tredje barn bruger en stund på at koge vand til sine Cup Noodles med smagsforstærkere, sukker og hvidt mel.
Efter frikvarteret kommer der en lærer ind, som forventer det samme overskud og den samme koncentrationsevne hos alle tre børn. Det er og bliver så uretfærdigt. Og man kan kun se frem til den dag, hvor der i alle institutioner og skoler indføres næringsrige, økologiske og lækre måltider til alle børn i hele Danmark.
PS: Håber at du og dine havde det rart i efterårets sidste weekend. Og at I indimellem nyder synet af den store, hvide verden. Og dens stilhed – du ved, “Der er ingenting i verden så stille som sne“.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Én kommentar
Uh du ramte mig. Ramte min madpakkesamvittighed. Jeg forsøger hver dag at lave en sund og god madpakke, men ind imellem trækker de fandme tænder ud! Min søn synes indimellem det er lækkert med de der cupnudles, og det er vel også ok at hygge med det nogle dage. Men jeg tror du rammer hovedet på sømmet. Min søn er også sød til at dele sin madpakke, men det er vel heller ikke fair, at han skal gøre det, for maden er jo lavet så han får noget godt og sundt, der giver hjernen og kroppen energi. På den anden side forstyrrer det sultne barn jo også klassen…