COMPUTERSPIL OG HJERTEKVALITET

Indtil i går, hvor Mikkel fortalte mig om noget, han forleden så i fjernsynet, indtil i går vidste jeg ikke, at halvdelen af 12-13-årige drenge spiller computer i ca. 3 timer hver dag. Og en femtedel spiller mere end 5 timer hver dag. Jeg synes, det er virkeligt trist. Det er for lang tid ikke at være delagtig i familiens hverdagsliv – foruden alt det sjove, man går glip af at opleve i og af verden med sine 5 sanser – uden en teknisk dims imellem sig og verden.

I udsendelsen, Mikkel havde set, undersøgte de også voldelige computerspils påvirkning af 12-13-årige drenge. En gruppe drenge spillede ‘Counter-Strike’ og den anden læste en sjov og fredsommelig bog. Efter et stykke tid fik begge grupper vist en film, hvor politiet kæmpede imod nogle demonstranter og var voldelige imod dem.

Bog-læsernes puls steg, og deres ansigtsudtryk viste bl.a. væmmelse og overraskelse. Computer-spillernes puls FALDT, den faldt, og de fortrak ikke en mine, mens de så volden i den virkelige verden.

Måske vil man sige, at man ikke kan sætte grænser for børn, når de når en vis alder. Men hvis vi ikke gør det, mener jeg vi ikke påtager os et ansvar, der alene kan være vores. Tweens og teenagere har stadig brug for at blive guidet og brug for rammer, vi udstikker. Pladsen indenfor rammerne skal og må selvfølgelig udvides, men jeg mener ikke, alt bare skal overlades til deres forgodtbefindende. For deres lyst er ofte styret af stærke og ret så ubehagelige kommercielle kræfter.

Hvis de unge ville købe våben, ville vi stoppe dem, ik’? Så det er muligt at sige nej – vel vidende at de måske alligevel gør det, vi siger nej til. – Men det er stadig i et mindre omfang, end hvis vi blot lod stå til.

Menneskets hjerte er det ypperligste, vi har, og en stor del af livet handler for mig at se om at udvikle hjertekvaliteter. Lad os ikke se til, at primitive voldsspil er med til at kvase noget af den medfølelse og sympati, som barnet har oparbejdet i sine første år i dette liv – bl.a. ved vores hjælp.