Det er ikke altid let at være forælder. Vi ønsker at understøtte vores børns udvikling – men det kan være svært, når de indimellem springer afsted med 7-mileskridt, så vi ikke kan følge med.
Fx forvandlede vores yngste datters værelse sig en del over night. – Rebekka, der er 11 år, havde taget de indrammede fine dyrebilleder ned fra væggen…
– og i stedet hængt en del eksemplarer af ham her op!
All is well. Men det skal jeg minde mine følelser om en del gange. For det tager tid at vende sig til, at det er meget tæt på, at der er to teenagere i huset. Det går helt vildt stærkt.
Men det er afgørende, at jeg giver slip og ikke holder krampagtigt fast i min “lille pige”. For ellers kommer jeg til at behandle hende, som om hun er lille. Og hvis vi ofte behandler vores børn, som om de er yngre end de er, glemmer vi vores vigtigste opgave som forældre. Den handler for mig at se om at gøre vores børns livsduelige, ruste dem til at håndtere livets medgang og modgang med glæden, selvværdet og integriteten i behold.
Men menneskers selvværd mindskes, når man gøres mindre, end man er. Derfor
– skal vi ikke holde vores børn i hånden, hver gang de vil balancere,
– skal vi ikke sende mange sms’er for liige at høre, at det går godt,
– skal vi ikke konstant spørge til deres lektier.
Vi skal blive mere dovne som forældre, læne os tilbage, smile opmuntrende og så ellers lade børnene klare en hel masse selv.
“Jamen, det kan jo gå galt.” Ja, men det kunne det også, da de skulle lære at gå. Vi forstod dog, at de var nødt til at falde mange gange, før de selv fandt balancen. Når de bliver større, bliver forskellige farer (desværre) også større – fx når de selv begynder at tage bus, tog og på shopping i København. Men det er så centralt, at vi forældre sluger vores bekymringer, smiler opmuntrende og udviser tillid til, at de nok skal klare det. (Når de selvfølgelig når en alder, hvor det i et eller andet omfang er forsvarligt.)
Ellers viser forskning, at vi mindsker ungernes virkelyst, deres tro på sig selv og deres tillid til verden. – Og det er vel egenskaber, vi ønsker, de har med sig i livet, ik’?
Læs evt. mere om emnet i denne spændende artikel Raising Successful Children.
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
3 kommentarer
Dejlig emne og indlæg, tror bestemt det ville være gavnligt for flere (særligt inklusiv mig selv), at øve sig i at være en mere doven forældre.
Jeg øver mig HELT vildt! Men hold da k…, hvor er det svært.
Tæmker tit på at der var noget vigtigt, som sundhedsplejesken glemte at fortælle mig, da hun fortalte om vægten af det ansvar, antallet af bekymringer og graden af rådvildhed man kunne føle, ved at stå med sådan en lille ny én…………Jo tak, men det var da ingenting set i bakspejlet.
Det er da først nu, hvor mors små mus er blevet henholdsvis 12 og 14 år, at bølgerne af panik og rædsel seriøst kommer væltende ind over mig.
Aldrig har det været svære, vildere og voldsommere at være mor, for listen over konsekvenser kan holde mig vågen om natten.
Men jeg øver mig videre og ungerne klarer sig i øvrigt godt:-)
Wauv, god artikel – rammer lige i plet. Og ret fascinerende – og tankevækkende – for mig som mor til en 1½ årig at læse Heidis kommentar…
)