Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.
BJERGBESTIGER PÅ 1 1/2 ÅR
(Jeg cyklede opad bakke, og jeg er ret så langsom, så jeg fik skam mange detaljer med!)
Nå, men drengen lignede en, der lige havde lært at gå, og man kunne se, at det virkeligt var en kraftanstrengelse at komme op ad den stejle bakke. Og han væltede også nogle gange. Men uden at græde – han fortsatte ufortrødent.
Faren vendte sig indimellem om og smilte opmuntrende til sønnen. Men han hjalp ham ikke. Faren gik ikke hen og bar drengen det sidste stykke eller tog hans hånd, så opgaven blev lettere.
Han lod sin lille søn have den skønne oplevelse på egen hånd at klare en stor udfordring. Og jeg ville ønske, at jeg havde set drengens ansigt, da han nåede toppen. Men jeg havde ikke tid til at stoppe og vente.
Åh hvor det er godt, når vi forældre husker at udvise maksimal tillid til vores børns formåen. Og udvikler vores sensitivitet, så vi ved, hvornår det er tid til at hjælpe. For selvfølgelig skal vi også det. Indimellem. Men slet ikke så ofte, som vi tror. Der skal vi bare opmuntre og nyde synet af børn, der vokser. Mens de bestiger små og store bjerge.