BEKYMRINGER OG VEJRTRÆKNINGER

Mikkel og jeg er så forknølede, og vi er begge hjemme fra arbejde i dag. Jeg blev derfor liggende længere end ellers under dynen i morges. Og lagde pludselig mærke til min vejrtrækning. Fordi min mave bevægede sig så meget op og ned. Hele mit system var så afslappet, og vejret blev af sig selv trukket helt ned i maven.

Det er godt, når vi får gode oplevelser, for det gør det lettere at holde fast i dem i svære tider. Den vejrtrækning i morges var så dyb og gjorde så godt, at den nu står klart i min bevidsthed. Så den bliver lettere at genkalde og foretage på tidspunkter, hvor den er særligt vigtig – og hvor jeg normalt glemmer den.

Fx når jeg bekymrer mig. – Når jeg som mor kan blive ramt af den følelse, som rummes i disse ord fra Abba-sangen, jeg skrev om i sidste indlæg:

What happened to the wonderful adventures
The places I had planned for us to go?
Well, some of that we did but most we didn’t
And why I just don’t know

Kender du den følelse? At vi ikke skaber rum for at gøre noget af alt det, vi ønsker, som nærer os i en hverdag, hvor logistik og praktikaliteter kan fylde hele billedet. Og pludselig er de kære unger bare blevet så store, og tiden er bare fløjet.

Jeg ved, at jeg langt lettere vil kunne handle på denne følelse eller acceptere tingenes tilstand med et smil, hvis jeg husker at trække vejret helt ned i maven. I stedet for at blive revet med af bekymringens orkan, som dræner og kun gør ondt værre.

Så bekymringer og tristhed – kom bare an. Jeg trækker vejret, husker på, at vi kun kan gøre én ting af gangen, at vi kan beslutte os for at gøre dén ting med glæde, og så trækker jeg vejret igen.


Min søster har taget billedet i deres have. Uhh, det er så fint.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

3 kommentarer

  1. Carina A. Larsen
    Skrevet d. 24. november 2013 kl. 13:57 | Permalink

    Kære Louise.

    Jeg kan virkelig genkende mig selv i det du skriver, jeg har så meget jeg gerne vil nå, feks. skrive. Jeg lå her til morgen og mediterede over mig selv, mit liv og situation og måtte erkende, hvor meget energi jeg bruger på forsvar, altså psykisk alarmberedskab, pga. invaderingen af mit hjem. Jeg lå helt stille og tænkte med kærlighed på de mennesker jeg holder af, hvilket gjorde mig rolig og livsglad. Hold af – slap af. Som en lille larve i udvikling, bare et blad om dagen, læse skrive, heale, stille og roligt.

    Kærlig hilsner
    til Jer alle
    fra
    Carina.

  2. Skrevet d. 25. november 2013 kl. 22:08 | Permalink

    Tak for din fine fine besked Carina og smukke ord.

  3. Skrevet d. 28. november 2013 kl. 20:38 | Permalink

    Do this for the period of time and then you start out to
    learn how much calories certain foods have and it will make it easier that you can
    find inside accurate calorie range later on when you are longer tracking that anymore.
    The is difficult to avoid, but is easily the most dangerous to
    weight gain. If you’ve been listening to diet nonsense on
    TV, in the magazines and inside lunch room, you may well be skeptical of this,
    but this really is science. Slowly phase in healthy meals and take out snacks and meals
    one by one. There’s you don’t need to cherry-pick sales, just pick the store with
    items you desire on sale.

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.