Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer. -
RSS
BARNETS LYGTE
Nogle gange har vi mennesker det godt med os selv og med omverden, men andre gange føles alting svært. For at forstå, hvad der afgør, om børnene omkring os har det godt eller skidt, så forestil dig dette billede:
En lygte med lys der funkler og stråler. Lygten er barnets inderste væsen. Den står i et hus. Huset er barnets personlighed med tanker, følelser og krop. Nogle gange kan lyset fra lygten skinne frit og uhindret ud i rummene og gennem vinduerne, men andre gange kan lyset ikke trænge igennem. Fx kan vinduerne være møgbeskidte, gardinerne kan være trukket for, der kan stå alle mulige møbler i vejen, som spærrer for lyset, eller der kan være kastet et tæppe over lygten.
Vi voksne må tage ansvar for at dække børnenes behov. Deres fysiske, følelsesmæssige og mentale behov. Så bliver barnet helt og kan udstråle alt det lys, det har indeni sig. For lygten skinner altid.
Sådan er livet indimellem. Og vi må se på os selv med milde øjne bagefter. Ellers får vi bare mindre overskud. Og vi må prøve at se med milde øjne på barnet, der teer sig kropumuligt. For andet er ikke muligt. Lygtens lys kan nemlig ikke skinne ud gennem huset, når det trænger til rengøring eller istandsættelse.