Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.
Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer. -
RSS
BANDERI
Da jeg var i Netto i går, gik der en stor far med en lille søn. De nåede hen til kød-køleskabet, og faren sagde:
“Så skal vi finde ud af, hvad vi skal have at æde.”
Drengen pegede på en pakke med nogle pølser.
“Ja, det kan sgu godt være det der. Så skal vi bare finde ud af, hvad lortet koster“, mens de fortsatte op mod kassen.
Faren så hverken ud til at være stresset eller i dårligt humør. Han talte bare sådan – med en del bandeord. Far og søn gik faktisk og hyggede sig sammen.
Men jeg kan forestille mig, at drengen på et tidspunkt bliver ked af det. Eller forvirret. Når han møder voksne, der enten vil bede ham venligt om at tale pænt, eller måske skælde ham ud for at bande og svovle. For drengen vil nok tænke: “gør min far så alting forkert? Nej, jeg elsker min far.“
Der er altid en god grund til alting. Og derfor skal børn ikke mødes med bebrejdelser uden forståelse. Heller ikke hvis de taler på en måde, som man opfatter som grim og ikke i orden.