BØRN DER PLAGER – OG GLÆD DIG TIL DE NÆSTE 4 FREDAGE

Vi var i LyngbyCentret forleden. Pigerne manglede forårstøj, og jeg manglede gummistøvler. Inde i PAW sko gik en dreng på ca. 5 år rundt og plagede sin mor om at få et bestemt par sko. Han plagede virkeligt igennem, og hun svarede gang på gang venligt nej. Hun var tydeligvis optaget af sine egne skodrømme og derfor meget fraværende. Efter en masse venlige og fraværende nej’er, skiftede drengen strategi og spurgte hvorfor han dog ikke måtte få det, han ville have.

Moren sagde, at de ikke havde råd lige nu, fordi de jo skulle på ferie. “Men må jeg så, når vi får penge?” Det spørgsmål gentog drengen mange mange gange, og moren trak sig endnu mere ind i sin egen ‘jeg-har-fokus-på-sko-verden’ og svarede ikke længere.

Så begyndte drengen at klynke og lyde nervøs: “Hvad hvis vi ikke får penge? Hva’ mor – hvad hvis vi ikke får penge?“

Mor får øje på lige de sko, hun drømmer om og går målrettet hen imod hylden. Hun skubber lidt til drengen, der står i vejen for hendes mål, og han siger: “Lad være med at skubbe. Du kan heller ikke lide, når jeg skubber.” Og så gentager han sit spørgsmål om, hvad de stiller op, hvis de ikke får penge.

Nu svarer moren tydeligt irriteret: “Så får du slet ikke nogen.” “Jamen, jeg vil gerne have dem.” Nu er moren virkelig sur og siger vredt: “Hvis du ike stopper nu, så køber jeg slet ikke noget til dig.“

Drengen bliver helt stille, og trækker sig væk fra moren, og hun siger: “Du er meget uartig.“

Drengen mumler for sig selv: “Det er dig, der er uartig.“

Det var sådan en sørgelig situation, for både søn og mor havde det rigtig dårligt. Og det kunne være undgået på 2 måder.

1) Hvis drengen slet ikke plagede. (Jeg er blevet interviewet omkring børn, der plager, og du kan læse interviewet her i legetøjsbutikken Mulius.com.) Men sådan er virkeligheden jo ikke.

2) Hvis moren havde ageret anderledes fra begyndelsen af. I know. Selvfølgelig kan vi ikke altid gøre det rigtige. Men vi kan ikke andet end at gøre vores bedste. Og så længe vi har mindre børn, er det alene os, der kan tage ansvar for udfaldet af alle mulige situationer. Også indkøbssituationen. Og det handler om NÆRVÆR OG AT MELDE KLART UD.

Hvis moren fra starten af havde udtrykt forståelse for drengens ønske – “Ja, de sko der, er der også så seje, så dem kan jeg godt forstå, du gerne vil have.” Men hvis det ikke er tid og sted til at købe de sko nu, så bliver vi som forældre nødt til at være virkeligt klare i vores udmelding, fx. “Men jeg køber dem ikke i dag.”  ”Men hvornår så?” Vær ærlig: “Det ved jeg ikke, men stol på, at jeg gør det så godt som muligt.”

Og når barnet så stopper med at plage, så sig endelig ikke, at det er uartigt. Det skal vi faktisk helst altid undgå at sige.

Men udfordringen er netop at være nærværende og at melde klart ud. Og da det for mig at se er noget af det vigtigste som forældre, har jeg indhentet assistance. Hos en total sej og inspirerende kvinde, Ingrid Skov, der bl.a. er skuespillerinde, Gotved-gymnastisklærerinde, har en master i sundhedsantropologi og med en dyb indsigt i Yoga, Qi Gong, Rosen Metoden, Continuum, Feldenkrais, Alexander teknik og Chakrasystemet!

Ingrid kalder paraplyen for alt det, hun laver ‘Moderne kropsarbejde‘. Og hun vil gæsteblogger her på holdaf.dk de næste 4 fredage. Så vi får muligheden for at høre om jordforbindelse, om bækkenbundens centrale plads for holdning og energi og om tempo, nærvær og kvindeliv. Jeg glæder mig så meget til at læse indlæggene, for efter at have mødt Ingrid ved jeg, at hun kan hjælpe rigtig mange af os kvinder, der har svært ved at stå stødt, roligt og melde klart ud, når børnene omkring os fx plager.