Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.
“ALLE DAGE ER JO PERFEKTE!!”
Det har regnet næsten hele dagen. Og her står flyttekasser alle mulige og umulige steder. Mikkel var i Ikea og købe kommoder til pigernes værelser. Hver kasse med et samlesæt vejede 35 kg. Jeg tabte den ene direkte ned på tæerne med spidsen nedad. Og jeg glemte strygejernet på det nyindkøbte sengetøj, så hovedpudebetrækket nu er brunt i stedet for hvidt.
Hvis jeg lyder lidt små-negativ, så skulle du bare have hørt pigerne i dagens løb. Brok, brok og øv hvor var det hele kedeligt. Og:
“Vores hus bliver jo aldrig færdigt. Det vil jo tage år før vores værelser er klar.“
Jeg kender godt den følelse, der lå bag deres ord. Hvis jeg indimellem synes, at det hele ser sort ud (fx ved hormonrush som under graviditeten og i PMS-perioder) har jeg også indimellem malet totalt worst case-scenarier op i håbet om, at Mikkel afkræftede alle bange anelser, aede mig på kinden og beroligede mig med, at det hele skulle nok gå.
Så jeg kunne i dag sige til pigerne, at jeg godt forstod dem. Men det stoppede ikke der. For de er store nok til at lære nogle af konsekvenserne af deres handlinger at kende. Derfor forklarede Mikkel og jeg, at når vi alle sammen går rundt og synes, at meget er ret surt, så nytter det ikke at male f….. på væggen og være super-pessimistisk. For det trækker stemningen endnu længere ned.
Jeg mener, at forældre bærer hovedansvaret for stemningen i hjemmet. Men it takes two to tango. Vi er en familie sammen, og når børnene når en vis alder, må vi gøre dem bekendte med det ansvar de også bærer for atmosfæren.
PS: Da jeg krammede pigerne godnat, sagde jeg, at det var rart, at dagen sluttede hyggeligt. (Med fælles kortspil mens vi spiste fredagsslik.) Selvom det havde været en værre l….-dag. Ja, det sagde jeg faktisk.
Og så hør hvad kloge Hannah svarede: “Men alle dage er jo perfekte. Man bestemmer selv, hvordan de skal blive.”
Og jeg som gik og troede, at jeg skulle lære hende noget!