5 MINUTTER I MØRKE

AfLouise Klinge Nielsen | Udgivet:24. februar 2014

Jeg har lige ‘taget 5 minutter’. Dvs. 5 minutters tiltrængt pause i et mørkt rum med en blød dyne. Det er Hannahs skyld…

Mikkel har føs’dag i morgen. Han er til møde hele aftenen, så Rebekka og jeg ville give den gas i køkkenet. (Hannah var til fodbold). Så vi har lavet hjemmelavede lagkagebunde med bl.a. 200 g. smuttede og kværnede mandler, blåbærflødeskum, kagecreme og så en blomkålsgratin til aftensmad. Det indebar altså ret mange skåle og gryder. Da Hannah var kommet hjem, og vi havde spist, var jeg på vej op ovenpå for at finde opskriften på hjemmelavede snickers. Hannah må have hørt mine fødder slæbe på trappen. I hvert fald sagde hun: “Mor, tror du ikke hellere du lige skal tage 5 min.” Så i stedet for at fortsætte op på 2. sal, hvor computeren står med opskriften, smuttede jeg durk ind og lagde mig på sengen.

Hun vidste, hvad jeg trængte til, fordi jeg fortalte dem noget i går. Nemlig at jeg på det sidste havde vrisset lige lovligt meget af dem. Fordi jeg har glemt et af mine helt centrale behov; at lukke helt ned for sanseindtryk indimellem. Fx hvis jeg har haft en hektisk eftermiddag, har handlet ind og sat varer på plads og så går direkte i gang med at lave maden sammen med pigerne, er jeg ikke nogen særlig rar mor at være sammen med. Men til gengæld en der hele tiden finder grund til at irettesætte og veksler mellem at lyde småirriteret og med dårlig samvittighed i stemmen.

Jeg er en af de ca. 20% af en befolkning, der har et nervesystem, der bearbejder sanseindtryk dybere end de andre 80%. Man kalder det at være særligt sensitiv. Som alle andre personlighedstræk rummer det både fordele og ulemper. Ens familie kender ulemperne ud og ind, hvis man glemmer at give sit system helt ro hver eneste dag. Så derfor bad jeg i går pigerne og Mikkel hjælpe mig med at huske det. Lige at trække stikket ud 5 minutter, når jeg ikke kan kapere mere. – Som lige netop er dér, jeg sjældent husker, hvad jeg behøver.

Så det var godt, Hannah mindede mig om det lige før.
P.S.: Jeg har skrevet om særlig sensitivitet før – fx her, hvis du gerne vil vide mere om personlighedstrækket.


Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.