3 BEHOV OG EN LILLERBRORS FRUSTRATION

AfLouise Klinge Nielsen | Udgivet:3. juli 2013

Forleden skulle jeg vente 5 timer i New York’s JFK-lufthavn. Men det var heldigt, for det skulle en amerikansk/fransk/israelsk familie også. Med de to skønneste drenge på 4 og 7 år. Og mand, hvor jeg savner nogle børn på denne tur.

Så jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at tiltrække mig brødrenes opmærksomhed, så jeg kunne få mættet mit børnebehov. Så der så man mig sidde og lave papirsflyvere det bedste, jeg har lært. Og da lillebroren i vrede trådte på sin brors flyver, fordi den fløj længst, og faren derfor smed lillebrorens ud, så han kunne lære, at sådan gør man ikke – ja, så skyndte jeg mig bare at lave en ny til lillebroren. For jeg ville gøre hvad som helst for at fastholde den dejlige drengs opmærksomhed. Totalt irriterende for faren, at der sidder en anden voksen og slet ikke bakker op.

Nå, men jeg lovede i går at fortælle om mere spændende viden fra konferencen i USA. Som jeg vist har nævnt tidligere handlede konferencen om en fantastisk psykologisk teori, kaldet selvbestemmelsesteorien. På baggrund af mere end 30 års forskning, konkluderer hovederne bag teorien, at vi mennesker har 3 grundlæggende psykologiske behov. Når de behov dækkes, trives vi og blomstrer, og det modsatte, når behovene ikke imødekommes.

Det er behov for a) autonomi, b) kompetence og c) relationer. Dvs. vi har brug for at opleve, at
  • a) vi sidder ved rattet i vores eget liv og at vi har det godt med at være hvem, vi er,
  • b) at vi er kompetente og kan håndtere de udfordringer, vi møder og
  • c) at vi er en del af et fællesskab – andre holder af os og bekræfter os.
Giver god mening ik’.

Da jeg sad der i JFK-lufthavnen og de to brødre havde leget på livet løs med hinanden i timevis, kom jeg til at tænke på den spændende teori.
De var i gang med en fantasileg, og lillebroren sagde på et tidspunkt “Then I gave you the key.” Storebror Jonathan reagerede ikke, men gik bare lidt rundt, og lillebroren sagde det igen. Og igen og igen. Til sidst skrg han frustreret “THEN I GAVE YOU THE KEY” og græd derefter højlydt.
Hans frustration kan netop skyldes, at ingen af de 3 grundlæggende behov er blevet mødt. Fordi:
  • Situationen er ude af hans kontrol, og han føler sig magtesløs.
  • Hans bidrag til legen anerkendes ikke, så han føler sig ikke kompetent.
  • Han eksluderes fra fællesskabet med sin bror og står pludselig alene.
Sådan er livet indimellem. For nogle gange er ens storebror (eller mor eller partner) bare træt og orker ikke at give nogen positiv respons. Det er hårdt for alle – også for den, der skal høre på skrigeriet og måske får dårlig samvittighed. Ingen kan bebrejdes noget, og som forældre er der ikke så meget at gøre. Andet end så vidt muligt at gribe ind, inden ungerne bliver overtrætte, hvor den slags meget nemmere sker. Og ellers stå til rådighed med rolige hænder og milde øjne.

PS: Her kan du se storebroren Jonathans’ yndlingsjoke, som han skrev til mig. Pas på, hvad du siger til dine børn:-)

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.

  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.