Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.
2. JULEDAG
Jeg sidder i vores stue med stearinlys tændt, en kop varm te, og juletræet stråler så fint. Rebekka og Manna ligger tæt i sofaen og sover.
Det lyder egentlig meget hyggeligt. Men det meste er mere end sin overflade. Når Rebekka har glædet sig til at fejre Jul hos bedstemor og bedstefar sammen med fætter og kusine denne 2. Juledag, når hun har glædet sig til at skulle 4 dage til Lund i morgen for at spille håndboldturnering, når hun har kastet op mindst 6 gange og besvimet 4 gange siden i nat – ja, så er det ikke helt så hyggeligt at ligge på sofaen. Heller ikke for mig. For 2 af gangene, hvor hun besvimede, gled hun ud af mine arme, så hun nu har to buler i baghovedet. Det var virkelig en frygtelig nat.
Her er det, ens barn skal have plads til at græde igennem. Mens hun mødes med forståelse – “Ja, jeg forstår virkelig godt, du er ked af det. Det er virkelig også rigtig træls.” Så hun ikke skal kæmpe for sin ret til have de følelser, hun har.
Men jeg kan have tendens til at svime så meget hen i forståelsen, at det bliver endnu sværere for barnet at slippe den frustrerede følelse. Så selvmedlidenheden tager over, og der intet godt kommer ud af dagen. Så har jeg heldigvis Mikkel, der med stoisk ro både rummer Rebekkas frustration, men også siger “Ja, det er rigtig ærgerligt, men sådan er det nogle gange. Og du skal nok klare det. Og når du bliver rask, kører vi dig op til Lund. Det skal nok gå alt sammen.” Så sænker Rebekkas skuldre sig, og hun falder mere til ro.
Et konkret eksempel på, hvor vildt forældreskab og personlig udvikling hænger sammen. Jo mere roligt vi kan stå i os selv, jo lettere kan vi give vores børn det, de behøver.