EN MAGISK VERDEN

Jeg er lige for tiden dansklærer for en fantastisk 8. klasse. For nyligt havde jeg taget nogle gode fotografier med fra forskellige steder i verden. De skulle vælge et, der sagde dem noget, og enten skrive deres tanker om billedet eller digte en historie.

Og nyd den næste stund at blive ført med til en magisk verden med engle, bjergtinder og elverfolk så flot beskrevet af en 14-årig pige. Hun så et billede taget under havet og har givet mig lov til at bringe historien. (Billedet her på siden har jeg fundet lige nu, da jeg synes, det passer lidt til hendes historie.)

“Billedet får mig til at tænke på en magisk verden både over og under vandet. En verden hvor alt kan ske. Der er ingen grænser for det overnaturlige. Der findes drager og elverfolk, dværge og ånder.

Midt i landet er der en stor, dyb sø. En sø som skinner og glimter, som når solen rammer en blå drages skæl. På bunden er af søen er der mørkt. Et mørke hvor alting er dødt og stille. Rundt om søen er der en bjergkæde. Bjergene er så høje, at deres top først slutter, når englene i himlen rører ved toppens tinde.

Der er store fyrtræsskove bagved bjergene. På skovens bund er det altid nat, da solens stråler aldrig når ned gennem trætoppenes tætte grene og blade. Der lugter frisk, som om det altid lige har regnet. Egerne pusler i trætoppene, og fuglene kvidrer en sørgelig melodi, imens smukke elverfolk lister rundt mellem de tykke træstammer.

På græsmarkerne er der blomster i alle regnbuens farver. Dværgene passer blomsterne og synger dem i søvn, når natten falder på.

Og oppe på himlen flyver de mægtige drager rundt og beskytter alt og alle mod fare og mod dvævlens børn fra helvede.

Tror du lige, at jeg synes, det er priviligeret at være lærer og få lov til at læse den slags opgaver og alle de andre – og være sammen med fortællerne.

Dette indlæg var udgivet i:Uncategorized. tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer og trackbacks.
  • Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.


  • "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"

    "Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."

    "Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."

    "Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"

    "Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."

  • Louise Klinge NielsenJeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.

    Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
    Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.