Rebekka har sovet under spisebordet et par dage. Hun havde bygget en hule, som kun Hannah allernådigst måtte få lov til at besøge:
Da jeg stod op, sad hun kl. lidt i 7 alene, omgivet af mørke, kun med sin cykellygtelampe og lavede matematikstykker. Og syntes vist at det var skønt at være menneske.
3 kommentarer
Så dejligt – også at Hannah måtte komme på besøg. Nogle gange har man bare behov for at være i en hule.
I går havde Bettina på 12 sammen med veninderne indrettet vores lille badeværelse – meget lille – til et soverum med liggestol, dyner og puder. Dog var der ikke nogen der sov i den i nat – de sov i samme seng i stedet og har råhygget sig!
God lørdag fra
mette
Kære Rebekka,
Jeg skal nok få dig kildet ud af hulen. Hils Hannah.
Knus fra morfar
Hvor hyggeligt og skønt for pigerne at have deres eget univers, hvor voksne er forment adgang. Jeg elsker at se eller mere høre, når mine laver lignende numre. Kh Louise