1 barn og så et skolesystem

Forleden var jeg ude hos en dejlig familie for at yde forældrerådgivning. Og det var svært ikke at blive harm. – Den dejligste pige på 10 år, der:

• intenst ser mig ind i øjnene, når vi taler sammen
• som gavmildt løfter sit marsvin, så jeg kan ae det
• som velvilligt fortæller mig om alt muligt fra sin hverdag, og
• som giver mig det sødeste knus, da jeg skal gå.

Den pige, der formår så meget, har svært ved at læse. Fordi det altså bare ikke har været det vigtigste i hendes verden, da bogstaverne første gang blev præsenteret i skolen.

Men fordi vi har et skolesystem, der presser alle børn til at kunne det samme på det samme tidspunkt, har pigen fået så mange nederlag med læsning og skrivning, at det gør ondt indeni at tænke på det.

Lektielæsning og bogstaver er blevet noget, pigen forbinder med noget rigtigt trælst. For nyligt, da hun hakkende læste noget højt, sagde hendes lærer, at “nu måtte hun altså tage sig sammen“.

Vi har en folkeskole med fælles mål, trinmål og slutmål. For mig at se er det tydelige tegn på, at skolesystemet ikke er tilpasset menneskelige behov, men bureaukratiske strukturer. Det understøtter ikke alle elevers udfoldelse til selvstændige, engagerede samfundsborgere med et højt selvværd. Det skaber derimod nederlag, mindreværd og et modsætningsfyldt forhold til fællesskabet hos mange elever.

En hverdag med skældud og bebrejdelser, fordi mange elever ikke lever op til vores forventninger af, hvad de skal kunne præstere fagligt og personligt. Og det skaber kedsomhed og uro hos de mange elever, der ønsker større udfordringer. – Alene fordi vi ikke har afstemt vores forventninger med børnenes forskellighed.

Skolesystemet skal erkende børns forskellighed. Skolen skal være med til at skabe et overskud hos alle elever. For overskud og glæde er fundamentet for at ville og kunne bidrage til fællesskabet. Med sine unikke kvaliteter.

Mange skoler løfter heldigvis den opgave. Men vi mangler nogle lovgivere, der skaber et system, der understøtter udviklingen af børns potentiale. Men det skal nok komme. Jeg vil yde mit til, at det sker, for det kan efter min mening kun gå for langsomt.