Få 10 TIPS til at få det bedste frem i dit barn og dig selv i hverdagen. Og nyhedsbreve med inspiration, fif og viden om familielivet.
- "Tak for de fine nyhedsbreve. Jeg bliver klog og kan bruge dine råd med det samme i hverdagen. En stor hjælp!"
"Tusind tak for en inspirerende blog, dejligt at blive inspireret af en der tager børnene alvorligt."
"Din anerkendende og respektfulde tilgang til børn er meget inspirerende."
"Jeg er ofte blevet ‘reddet’ af dine tips og ideer når det hele brændte på og jeg bare så mig selv som den mest utålmodige og trælse mor. Tak for at huske mig på det som virkelig BETYDER noget her i livet!!"
"Din blog hjælper mig i den grad til at have det rette fokus ift mine to piger på 5 og 8 år. Ro, tålmodighed og tilstedeværelse. Og man får det tifold igen Tak for det."
-
Jeg skriver for at give dig, der er forælder, inspiration og redskaber til at få mere glæde og overskud i hverdagen. Så du lettere får øje på alt det fine, dit barn rummer.Mine ord tager for det meste udgangspunkt i hverdagen med Mikkel og vores børn, Rebekka på 11 og Hannah på 13. Men indimellem laver jeg flashback til tiden, da pigerne var små eller til min egen opvækst.
Og nogle gange fortæller jeg om de mange hundrede børn, jeg har arbejdet med, og som jeg møder i mit ph.d.-projekt om lærer-elev-relationer.
0 IS!
Forleden så jeg en mor og en mormor, der skulle ind at handle ind i Netto. Af en eller anden grund kunne børnene ikke komme med. Så drengen på omkring 6 år og pigen på omkring 4 år fik læst og påskrevet om, hvad de skulle gøre. Eller rettere ikke skulle gøre:
“I går ingen steder. I må ikke gå væk. I har bare at blive her. Osv.” sagde moren i et meget strengt tonefald.
Så sagde mormoren noget, og jeg troede, at hun måske ville bløde lidt op på den alvorlige stemning, men ordene var – sagt uden et smil på læben:
“Hvis I går væk, så er der ingen is resten af sommeren“
Jeg blev stående og så lidt på børnene. Forventede faktisk at de ville gå væk. Jeg kunne nemlig mærke, hvordan de strenge ord og truslen skabte trods indeni mig, så jeg fik lyst til at gøre præcis det modsatte end det, der var bebudet.
Men de blev pænt stående. Lige så stille og ret betuttede.
Trusler er altså ikke på nogen måde det nye sorte. Vi viser ikke vores børn den tillid, der kan få det fine, de har indeni sig, til at blomstre op. Enten er truslerne tomme, og børnene mister respekten for os og vores ord, eller også er de reelle og styrer børnene gennem frygt. Men frygt gør mennesker mindre.